Robert Kubica tilbage i Alfa Romeo-raceren

Alfa Romeos test- og reservekører, Robert Kubica kørte både den første frie træning til Steiermarks Grand Prix, men også i Ungarn. Nu skal han i aktion igen.

Alfa Romeo C39. 2020 raceren . Copyright Alfa Romeo

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 5/8 2020 klokken 14:08

Robert Kubica erstatter italienske Antonio Giovinazzi forud for den første frie træning til F1s 70 års jubilæum.

Det ikoniske hold har haft en svær sæsonstart, hvor de lige nu befinder sig på ottendepladsen i konstruktørernes mesterskab.

Derfor har de vurderet, at de har brug for Kubicas erfaring i forhold til at hjælpe holdet.

“Jeg er glad for at se Robert tilbage i bilen i denne weekend,” lyder det fra Alfa Romeos holdchef, Frederic Vasseur, i en pressemeddelelse.

“Hans ‘feedback’ har været af højeste kvalitet de sidste to gange han har kørt i bilen og hans arbejde er virkelig værdifuldt for holdet, både når han er i bilen, men også til vores ingeniør-møder.”

“Robert kender Silverstone ud og ind, og jeg er sikker på, at han vil hjælpe os et skridt i den rigtige retning, i takt med at sæsonen skrider fremad.”

Robert Kubica er også glad for at hjælpe holdet, da de har haft en svær start på sæsonen.

“Jeg er glad for at komme tilbage bag rattet, i denne travle start på sæsonen. At køre en F1-bil er altid specielt, men endnu mere på en bane som Silverstone. Banen har så meget historie og den tester både kører og maskinen.”

“Det er en af de største begivenheder på kalenderen og det at køre her, selv uden fans, er noget særligt. Mit primære fokus vil dog være i at hjælpe holdet i at udvikle bilen, “ lød det fra Robert Kubica.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiner: Haas er optimistiske Hülkenberg kører igen »