Max Verstappen er i gang med sin anden sæson i Formel 1, men det kan man ikke se, fordi den unge hollænder kører som om han altid havde været i feltet. Nogen gange fører det dog til episoder, hvor den unge Red Bull-kører går lige til grænsen og nogen gange over. Det fik vi senest at se i sidste weekend, da den 18-årige hollænder skiftede bane igen og igen for at holde Kimi Räikkönen bag ved sig. Det har givet anledning til en masse kritik af Max Verstappen, men den kritik giver han ikke meget for.
Max Verstappen i en Mercedes sandwich
Copyright Red Bull Contentpool
Den hårde kritik får ham i hvert fald ikke til at køre på en anden og mindre aggressiv måde.
"Det er for dårligt, hvis man ikke må skifte bane og forsvare sin position. Så det kan ikke passe at man ikke må dykke ind for at forsvare den position man har, det er jo det ræs handler om. Når nej ræs handler jo om regler, så vi bliver snart nødt til at have regelbogen til at sidde på rattet. Det kunne se kønt ud, hvis vi havde det og skulle sidde og bladre i den, mens vi kørte. Jeg mener ikke at jeg gjorde noget ulovligt i sidste weekend, så den kritik de andre er kommet med, rører mig ikke og det får mig ikke til at ændre mig," lyder det fra Verstappen.
Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
Flere kørere har som nævnt, været ude at kritisere Max Verstappen, efter episoden med Kimi Räikkönen. Der er dog nogen som har været ude at forsvare hollænderen og det han gjorde. Det er nemlig ingen ringere end FIA, der har gjort det. De har nemlig været ude at sige, at Max Verstappen ikke gjorde noget ulovligt, men at hans håndtering af sagen var lige til grænsen. Det er dog noget der skal tales om, fordi specielt Sergio Perez har været ude at sige, at han gerne vil vide 100%, hvor den grænse går.