Det lykkedes Mercedes at vinde løbet med Bottas, men det betød ikke at det gik helt stille for sig for de seksdobbelte verdensmestre, da det østrigsk-ejede Red Bull-hold protesterede imod Mercedes’ brug af DAS. FIA bekræftede, at Mercedes var uskyldige overfor nogle brud af regler.
Udover det kørte Bottas af banen på sin sidste flyvende omgang i kvalifikationen, og det betød, at der kom et gult flag, som betyder, at kørerne skal sætte farten ned. Lewis Hamilton misforstod dette, da han kun så et grønt flag. Englænderen troede derfor, at han bare kunne fortsætte med normal hastighed på sin sidste kvalifikationsomgang.
Stewards kunne godt forstå den seksdobbetle verdensmesters forvirring og besluttede derfor, at han ikke skulle tildeles en straf.
Men Red Bull var ikke tilfreds med beslutningen, da Max Verstappen gjorde det samme i Mexico sidste år, hvor han blev sendt tre pladser tilbage. Der var nemlig dukket en ny kameravinkel op søndag formiddag, som de firedobbelte verdensmestre gerne ville have stewards til at se på.
På den nye kameravinkel kunne man tydeligt se, at Hamilton kørte for stærkt i en zone, hvor det gule flag var kommet ud, og det sendte derfor Hamilton tre pladser tilbage.
Alex Albon foran Lewis Hamilton i Østrigs Grand Prix, 2020.
Copyright Red Bull Contentpool
Noget som Toto Wolff ikke var helt tilfreds med.
“Jeg fandt protesten i fredags ‘fair play’ men ikke i søndags. Og fair nok, hvis I vil have en afklaring så kan I gøre det,” udtaler den administrerende direktør, Toto Wolff, til
Motorsport.com .
“Da vi kom tilbage søndag formiddag og hører, at beslutningen (om det gule flag, red.) fra i går var ændret. Hvis man har nye beviser, er det, hvad regler tillader. Og det er noget vi bliver nødt til at tage på vores skuldre.”
Kampen mod Red Bull og Mercedes stoppede ikke der, for Hamilton og Albon kolliderede på banen, og Wollf mener, at straffen til hans kører var for hård.
“Jeg mener, at hvis man sammensætter alle disse ting sammen fra løbet, så synes jeg straffen til Hamilton var for hård. Men nu er fløjshandskerne taget af i mellem os," sluttede østrigeren.