Scuderia Toro Rosso
Billeder fra Michaels tur til Belgiens GP 2011. Copyright: Michael EwertRed Bull tilsat et stænk italiensk – det er den cocktail Formel 1 fans kan se frem til d. 12. marts 2006 ved F1-åbningsballet i Bahrain.
Den 28. november 2005 blev det nemlig en realitet: Hæderkronede Minardi var nu historie og det altid entusiastiske og stædigt kæmpende italienske team var sendt til de evige parkeringspladser, efter at teamejer Paul Stoddart havde solgt sit hold til en østriger.
Køberen var rigmanden Dietrich Mateschitz, mangemillionær og ejer af energidrikproducenten Red Bull. Checken lød ca. 75 mio. dollars, og Stoddart kunne smile hele vejen til banken.
På overtagelsesdagen blev teamet annonceret under navnet Squadra Toro Rosso. For ikke-italiensk kyndige kan det oversættes med Den Røde Tyrs Hold.
Kort tid efter foregik en af motorsportens mest lydløse navneskift, da navnet fra den ene dag til den anden umærkeligt ændredes til Scuderia Toro Rosso. Det viste sig nemlig, at ordet squadra mere henviser til et fodboldhold end et racing team. I motorsport er ”scuderia” almindeligt benyttet, bl.a. af Ferrari siden 1929.
Scuderia Toro Rosso (STR) skulle oprindeligt drives frem af Minardis gamle PS05-setup. Med i købet havde Mateschitz fået en tilladelse til at køre med en ”begrænset” Cosworth V10 motor hvilket indebærer at der monteres en begrænser i luftindtaget og en øvre omdrejningsgrænse på 16.500 o/min.
Imidlertid offentliggjorde STR d. 8. december 2005, at teamet nu ville producere og udvikle deres egen bil og dermed stoppe videreudviklingen på den gamle Minardi.
De stærke bånd til moderteamet Red Bull Racing, åbnede dørene for en markant modificering af Red Bulls RB1-model. STRs ene kører, Vitantonio Liuzzi, begyndte teamets vintertest i Barcelona i november 2005 i selv samme RB1 monteret med en begrænset V10.
STR ser sig selv som et rookie team, der fortrinsvis vil fungere som et sted hvor unge, håbefulde talenter fra Red Bull Junior Team kan få lov til at prøve kræfter med F1. Kører line-up har fra første dag været italieneren Vitantonio Liuzzi, amerikaneren Scott Speed samt den 21-årige schweizer Neel Jani som 3. kører.
2006-chassiset var en videre-udvikling afRed BUll Racing RB1 chassiset. Motoren var en Cosworth 3.0 liters V10, det eneste team der kørte med V10 motorer.
Aftalen blev lavet, fordi man mente at mindre teams ville få bedre resultater og spare penge ved at bruge V10´ere. dette bragte sindene i kog hos Super Aguri og Spyker, som mener at aftalen skal droppes, fordi Toro Rosso er stærkere rent økonomisk og derfor burde have råd til selv at udvikle motorer.
Scuderia Toro Rosso havde dog ingen fordel ud af Cosworth V10 motoren. På grund af motorens omdrejningsbegrænsning manglede der masser af hestekræfter, mens de resterende teams alle kørte med omdrejningsvillige V8 motorer.
Teamets første point troede Toro Rosso, at de havde scoret i Australien, hvor amerikaneren Scott Speed kørte en ottendeplads hjem til holdet. Moderteamet Red Bull Racing nedlagde dog protest, da Scott Speed havde overhalet David Coulthard under gult flag, så det første point til Scuderia Toro Rosso måtte de vente helt til det amerikanske Grand Prix på at opnå.
Vitantonio Liuzzis ottendeplads i Indianapolis blev det eneste point til holdet i 2006.
2007 startede med kaos. Først midt i februar blev Vitantonio Liuzzi annonceret som holdets ene kører, og først senere blev Scott Speed bekræftet. Toro Rosso lederne Gerhard Berger og Franz Tost havde ikke været tilfredse med den indstilling de to kørere havde haft i 2006, og begge kørere blev advaret om, at deres sæde ville være varmt hele sæsonen.
Toro Rosso stillede til start med en kopi af Red Bulls RB3 chassis, som var designet af Adrian Newey. Chassiset hed STR2 og eneste umiddelbare forskel var, at chassiset var tilpasset Ferrari motoren, som teamet kørte med i 2007.
Den gjorde dog ikke den store forskel i starten af sæsonen. Pointene udeblev og stemningen i teamet var dårlig. Det kulminerede under det europæiske Grand Prix på Nürburgring, hvor begge kørere i massiv regn skøjtede i muren efter det første sving. Det resulterede i et fysisk sammenstød mellem teamleder Franz Tost og løbskører Scott Speed. Selv om der var delte meninger om, hvad der var foregået, så var skaden sket.
Scott Speed blev fyret og Sebastian Vettel blev lokket til Toro Rosso på en toårig kontrakt fra 2008, men med debut hos Toro Rosso allerede i Ungarn. Samtidig blev Sebastien Bourdais bekræftet som ny Toro Rosso kørere fra 2008. Vitantonio Liuzzi fuldførte dog sæsonen for Toro Rosso.
Sebastian Vettel fik hurtigt sat gang i Toro Rosso, og i regnvejrsløbet i Japan på Fuji banen lå Sebastian Vettel til at tage en tredjeplads og teamets første podieplads. Men under en safety car periode påkørte Vettel søsterteamkammeraten Mark Webber fra Red Bull Racing og begge udgik.
Der gik dog kun et løb før der endelig var gevinst. I Kina lykkedes det Sebastian Vettel at køre en fjerdeplads hjem til holdet, og det blev fejret som var det en sejr. Samtidig tog Vitantonio Liuzzi hans bedste resultat hos Toro Rosso med en sjetteplads.
Det betød, at Toro Rosso sluttede på plads syv i konstruktørernes mesterskab (når man tager med, at McLaren fik frataget point og deltagelse i konstruktør VM).
2008 køres med den firedobbelte Champ Car mester Sebastien Bourdais og den Red Bull sponsorerede tidligere BMW testkører Sebastian Vettel. Teamet starter sæsonen med en videreudvikling af STR2 chassiset, og vil i løbet af foråret debutere STR3.
2008 skulle vise sig at blive et meget specielt år for Toro Rosso.
Med et start line-up bestående af Sebastian Bourdais, som havde vundet alt hvad han rørte ved i de amerikanske serier, samt en ung og talentfuld Sebastian Vettel i racerne.
Desværre for Bourdais gik det ham som man ofte før har set for kørere med succes i amerikanske løbsserier, han slog ikke til, og midtvejs i sæsonen blev han skiftet ud med den meget unge spanier, Jaime Alguersuari.
Anderledes var det med tyske Sebastian Vettel. Bevares, raceren var ikke til at blande sig i topstriden, og Toro Rosso lå stabilt i den nedre del af midtfeltet, indtil det italienske GP på Monza, hvor det lykkedes for Vettel at tage Pole position foran McLarens Heikki Kovalainen i silende regn.
Af divergerende årsager startede mange af de sædvanlige favoritter langt tilbage på gridden, men uagtet dette, formåede Vettel stadig at holde en meget stærkere McLaren bag sig gennem hele løbet. På et tidspunkt så det dog ud til at Lewis Hamilton i den anden McLaren skulle tage sejren, da han havde kørt sig imponerende op gennem feltet, men et ekstra pitstop til englænderen satte en stopper for dette, og Vettel kunne cruise sin Toro Rosso ind til den første sejr for både hold og kører. Da nationalhymnerne blev spillet, først den tyske og så den italienske, var der mange der tænkte tilbage på alle de gange Michael Schumacher og Ferrari havde sørget for netop denne sammensætning af podiemusik.
Det skulle ikke blive til flere sejre for Toro Rosso det år, men Vettel havde bevist sit værd. Jaime Algueruari havde de sædvanlige begyndervanskeligheder, men viste i momenter at han bestemt har talent, hvilket også sikrede ham en fortsat ansættelse hos holdet.
I 2009 var Vettel blevet forfremmet til moderholdet Red Bull, og en ny Sebatian kom til Toro Rosso. Den schweiziske kører, Sebastian Buemi blev givet chancen for at komme til Formel 1, og derved viste Toro Rosso at de virkeligt er et hold der giver nye håb en chance.
Samarbejdet mellem Alguersuari og Buemi fugerede tilsyneladende rimeligt gnidningsløst, om end der altid var hård konkurrence mellem de to kørere. Holdets sportschef, Franz Tost, gjorde ingen hemmelighed af hans mulighed for at hyre og fyre efter hans forgodtbefindelse.
Præstationerne forblev dog på det jævne, men der blev kørt lidt points ind til holdet hist og her.
Østrigeren, Gerhardt Berger, som var medejer af holdet valgte dog at trække sig ud, og derved gøre Red Bull-ejeren, Dieter Mateschitz, til eneejer af holdet. Der gik dog hele tiden rygter om at han også gerne ville sælge, men det skete ikke.
I 2010 stillede holdet med de samme to kørere. Bilen blev derimod helt ny, idet en regel som var blevet indført umuliggjorde hvad man havde gjort hidtil, nemlig at overtage sidste års Red Bull og modificere den lidt. Nu skulle hvert hold bygge deres eget produkt.
Man kunne tro at det ville ændre en masse i enten positiv eller negativ retning for det lille hold, men det gjorde det ikke. De kæmpede stadig på det samme sted i feltet, om end tilføjelsen af 3 nye hold, der ikke helt havde fundet den samme hastighed som de andre, gjorde at der nu var flere biler bag dem end nogensinde før. At Sauber skulle komme ud med en miserabel racer, som gjorde at Toro Rosso ofte kunne køre om hjørner med dem, var blot et krydderi til at gøre livet lidt nemmere og sjovere.
I 2011 var det stadig Alguersuari og Buemi i vognene. Der havde været meget snak om en udskiftning af den ene af dem, men det skete ikke.
Selve raceren var nogenlunde på samme niveau som før, men en god udvikling på den gjorde at Toro Rosso ofte kunne kæmpe med om de pointgivende pladser mod nogle af de større hold. Williams havde skabt en forfærdelig vogn, og kunne ikke følge med, og ofte lykkedes det at sætte hold som Renault og til tider endda Mercedes GP på plads. I den totale stilling endte de dog stadig hvor de plejer, dog denne gang foran Williams, og meget tæt på Sauber.
Begge kørere havde kæmpet godt i 2011, og virkelig gjort deres for at bevisa at de hørte til i Formel 1. Imidlertid skulle det gå således at Toro Rosso valgte at udskifte begge kørere på én gang under devisen at de er et hold der introducerer nye talenter, og både Buemi og Alguersuari havde haft 2 år til at etablere sig, hvorfor det nu var tid for nye talenter at få chancen.
I 2012 og 2013 var det Daniel Ricciardo og Jean-Eric Vergne der kørte for holdet.
2014 var ikke den bedste sæson i mandsminde for det lille italienske team, det blev til få top ti placeringer, hvor en sjetteplads til Jean-Eric Vergne var det bedste resultat. Den unge russer Daniel Kvyat som var kommet til holdet som afløser for Daniel Ricciardo det var taget til Red Bull gjorde det dog godt. Faktisk gjorde unge Kvyat det så godt at han fulde efter Ricciardo efter blot en sæson, da Red Bull stod og manglede en afløser til Sebastian Vettel. Det betød at Toro Rosso besluttede sig for at have de to unge gutter Max Verstappen og Carlos Sainz jr. til at køre for dem i 2015.
Der var måske ikke lagt på til at 2015 sæsonen skulle blive fuld af succes for Toro Rosso teamet da ham havde fået to meget unge kørere ind i teamet, men sandheden blev en anden. Carlos Sainz og Max Verstappen tog Formel 1 verdenen med storm og hentede en masse flotte top ti placeringer. Bedste resultat var nogle fjerdepladser til den unge Verstappen, men det kunne sagtens have endt med podiepladser. Kigger man på resultat listen fra 2015 vil man også se at Toro Rosso er udgået i nogle løb, men det må man tage med når man som team vælger at tage to kørere ind som vil gøre alt for at vinde, hvilket i Verstappens tilfælde endte med nogle ture i væggen.
I 2016 kan Toro Rosso fejre deres tiende år i Formel 1 og det kommer igen til at forgå med de herre Sainz og Verstappen i bilerne.
| Generel info | |
|---|---|
| Holdejer | Dietrich Mateschitz (Red Bull) |
| Hovedkvarter | Scuderia Toro Rosso Via Spallanzani 21 48018 Faenza (Ravenna) Italien |
| Debut i F1 | Bahrain 2006 |
| Verdensmester - konstruktører | - |
| Verdensmester - kører | - |
| Ansatte | ca. 110 |
| Budget | ca. €60 Millioner |
| Hjemmeside | scuderiatororosso.com |
| Personer | |
|---|---|
| Teamchef | Franz Tost |
| Teknisk direktør | James Key |
| Teammanager | Graham Watson |
| Chefdesigner | |
| Chefingeniør | |
| Chefaerodynamiker | |
| Motorchef | |
| Piloter | Max Verstappen Carlos Sainz jr. |
| Diverse oplysninger | |
|---|---|
| Homepage | http://www.scuderiatororosso.it |
| Team ejer | Dietrich Mateschitz |
| Antal sejre | 1 |
| Antal poles | 1 |
| Antal point (alle år) | 502 |
| Antal startede grand prix'er | 268 |
VM gennem tiderne
| År | Kørere | VM point | VM placering |
|---|---|---|---|
| 2014 | ... | 31 | 7 |
| 2015 | ... | 67 | 7 |
| 2016 | ... | 63 | 7 |
| 2017 | ... | 53 | 7 |
| 2018 | ... | 33 | 10 |
| 2019 | ... | 86 | 6 |
2020 sæsonen
| Nr. | Løb | Kørere | Placeringer | Point |
|---|---|---|---|---|
| I alt i 2020 | 0 | |||