Bernies svigermor er befriet

Det brasilianske politi har befriet Bernie Ecclestones svigermor og anholdt to personer.

Bernie Ecclestone . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 1/8 2016 klokken 09:08

I tirsdags skrev vi her på siden, at Bernie Ecclestones svigermor Aparecida Schunck, var blevet kidnappet i løbet af forrige weekend. Siden da har man ikke rigtig hørt noget nyt i sagen, men nu er der positivt nyt. Politiet i Sao Paulo har nemlig befriet Aparecida og anholdt to personer, som man formoder er gerningsmændene.

Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Ferrari Media


Bernie Ecclestones svigermor og de to skurke blev fundet i byen Cotia, som ifølge flere medier skulle ligge meget tæt på Sao Paulo. Forbryderne havde forlangt en masse penge for at frigive hende, men politiet var altså hurtigst, så det kom aldrig på tale, at der skulle betales en løsesum. Politiet vil dog ikke ud med ret meget information, men der skulle i hvert fald være tale om, at de har haft gang i en rigtig stor politiaktion for at få Aparecida befriet.

Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Hvorom alting er så er det godt for familien Ecclestone, at politiet har været så gode til at få opklaret denne sag og fået befriet den 67-årige brasilianer uden at hun kom til skade. At det så skulle tage mere end en uge, det kan man måske diskutere om det er hurtigt nok, men det er svært at vurderer, når man ikke kender særlig meget til sagen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tysklands GP: Løbesrésume. Suveræn sejr til LH Den var for holdet »