Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/8 2016 klokken 10:08
Max Verstappen fik en fantastsik start på det tyske Formel 1 Grand Prix, da han formåede at rykke forbi en langsomt startende Nico Rosberg og udførte en helte overhaling, på ydersiden af holdkammerart Daniel Ricciardo.
Men da de to kørte på forskellig strategi, var det Ricciardo der viste sig at være de hurtigste af de to, på et tidspunkt i løbet, hvor Nico Rosberg så småt var begyndt at presse Ricciardo i kampen om 3. pladsen.
Derfor bad holdet Max Verstappen om, at lukke Ricciardo forbi, da det var meget tydeligt at han var den hurtigste af de to.
Verstappen har ikke været kendt fort blot at lade holdkammerarten overhale, men denne gang gjorde han det.
"Vi har en god respekt for hinanden og jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre fr holdet, selvom det ikke var en rar følelse, da det skete", kom det fra Verstappen efter løbet.
"Det var den rigtige beslutning for holdet og det er vigtigt i forhold til vores kamp med Ferrari", tilføjede hollænderen.
Christian Horner roste Verstappen for trækket efterfølgende og understregede, at det var med til at sikre holdet deres første dobbelt podieplacering siden løbet i Ungarn i 2015.