Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 31/8 2016 klokken 10:08
Tyske Nico Hülkenberg havde et rigtig godt løb på Spa, hvor han sluttede på fjerdepladsen og med lidt held, eller minus et rødt flag, kunne han måske være sluttet på podiet for første gang i karrieren. På fredag går det så løs igen på Monza og her sidder tyskeren, så over i den første frie træning. Force India har nemlig besluttet at de vil sætte deres mexicanske test og reservekører Alfonso Celis i tyskerens bil, så han kan få kørt nogle flere test kilometer.
Det bliver fjerde gang, at den unge mexicaner skal ud og lege med Force India-raceren i denne sæson, han kørte den nemlig også i Bahrain, Rusland og Østrig. Udover de første frie træninger, så fik Alfonso Celis også kørt en del i bilen, da man kørte pre-season tests i Barcelona.