Jan M: Det var frygteligt at se

Jan Magnussen var i USA, da hans søn Kevin Magnussen kørte galt på Spa og det var bestemt ikke rart at se uheldet, på video.

Jan Magnussen og Antonio Garcia . Copyright Corvette Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 31/8 2016 klokken 10:08

Der var sikkert mange som fik et chok, da de opdagede, at Kevin Magnussen var kørt galt i Eau Rouge i søndags. Det var nemlig et voldsomt uheld og tiden fra bilen rammer til køreren kommer ud er aldrig rar, fordi man ved ikke om der er sket dem noget. I dette tilfælde var der heldigvis ikke sket særlig meget, fordi Kevin er sluppet med lidt blå mærker og muligvis en skadet ankel. Det der med at se en racerkører køre galt er aldrig rart, men en ting er hvordan "os" tilskuer har det med det, noget andet er, hvordan kørernes familier har det med det.

Kevin Magnussen. Spa-Francorchamps 2016.
Copyright Renault Sport


Da Mini Mag kørte galt i Belgien, var Store Mag med det borgerlige navn Jan Magnussen i USA, for at køre for Corvette Racing på Virginia International Raceway. Her oplevede Jan Magnussen sin søns ulykke på video og det var bestemt ikke noget rart syn.

"Formel 1-løbet startede samme tid som vores warm up, så det var ret alarmerende lige at kigge på sin telefon og læse nyhederne om, at Kevin var kørt galt. Jeg talte dog med ham efter at han var kommet ud fra undersøgelserne på medical centeret, så det var beroligende. Hvad der så ikke var beroligende var, at jeg så en video af ulykken, fordi det havde nok været bedst, hvis jeg havde ladet være med det. Som far er det aldrig rart at se sådan noget som det der. Om de er 3 eller 23 år, så er det aldrig rart," Skriver Jan Magnussen i sin klumme på motorsport.com.

Jan Magnussen og Antonio Garcia
Copyright Corvette Racing


Far Jan og hans spanske holdkammerat Antonio Garcia vandt i øvrigt løbet i Virginia. Løbet var en del af WeatherTech SportsCar Championship (Tidligere Amarican Le Mans Series med mere) og dette løb var kun for GT biler. Sejren betyder, at danskeren og hans spanske følgesvend henter ind på de to Ford GT som fører mesterskabet lige nu.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« LIVE fra Monza Celis erstatter Hulken »