Udstødningen stoppede McLaren

Begge McLaren kørere fik lov til at holde tidligt fri under gårsdagens Formel 1 Grand Prix i Canada. Efterfølgende var der spekulationer fremme om, at det var manglende benzin, der stoppede dem.

Spaniens GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2015 klokken 14:06

McLaren har officielt meldt ud, at det var problemer med bilernes udstødning, der stoppede dem, inden de så det ternede flag i Montreal.

”At begge biler blev tvunget ud før tid, er meget beklageligt,” udtalte Eric Boullier til McLarens egen hjemmeside.

”Begge måtte forlade løbet med udstødningsproblemer, men der var tale om to forskellige problemer, som intet havde med hinanden at gøre,” tilføjede Boullier.

Alonsos bil blev taget ud af løbet, efter at teamet konstaterede meget høje temperaturer i udstødningssystemet, mens problemerne med Buttons racer ikke kunne defineres som værende andre problemer med udstødningen.

Høje temperaturer i udstødningen skyldes ofte benzin i udstødningsgassen, hvilket kan hænge sammen med det alt for store benzinforbrug.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Løbsresumé: Canadas GP - Hamilton - business as us Boullier: Alonso er ikke sur »