• Forside

Midland diskvalificeret

Efter Midland F1 har haft fremgang de sidste par løb så blev det hverdag igen for det canadisk/russiske hold. Christijan Albers og Tiago Monteiro er begge blevet diskvalificeret efter den tekniske kontrol.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/7 2006 klokken 23:07

De to Midland køreres biler er blevet dømt ulovlige for at køre med en fleksibel bagvinge. Begge kørere er blevet fjernet fra det officielle resultat og figurerer ikke på FIA’s officielle resultatliste.

Banens stewards har dømt det nederste vingeelement ulovligt og for ikke at leve op til artikel 3.15 i det tekniske reglement, der i korte træk går ud på, at man ikke må have bevægelige dele i forbindelse med bilens aerodynamik.

Midland F1 har muligheden for at appellere diskvalifikationen, men det virker usandsynligt, at teamet vil gøre dette, da Midland bilerne sluttede sidst blandt de gennemførte biler, og det vil koste teamet en masse penge til advokatregninger at appellere beslutningen, som alligevel ikke giver den store forskydning i konstruktørmesterskabet.