Honda: vi laver ikke noget om

Honda gider ikke gå på kompromis med deres holdninger for at gøre McLaren tilfredse.

Englands GP 2015 . Copyright McLaren

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 16/7 2015 klokken 17:07

McLaren har flere gange i denne sæson opfordret Honda til at finde en ny tilgang til Formel 1. En ny tilgang, som eksempelvis kunne være at ansætte folk, der har arbejdet i Formel 1 i lang tid, så det ikke kun er Hondas egne folk, der arbejder med udviklingen af motorerne.

Ron Dennis
Copyright McLaren Media


Men Honda er dog ikke enige i, at der skal en ny tilgang til. Det mener Hondas motorsports chef Yasuhisa Arai i hvert fald ikke.

”Vi har talt med McLaren omkring det her. Sådan som jeg ser det, så hjælper de det, de skal. De kan ikke hjælpe os mere, det er os der laver motorerne, og vi gør det på vores måde. Som alle andre firmaer har vi vores metoder, og de fungerer godt og skal ikke laves om,” siger Arai.

McLaren Honda
Copyright McLaren Media


Vi er næsten halvvejs gennem sæsonen, og McLaren Honda har samlet sølle 5 point sammen. Hvis Honda ikke snart vil samarbejde, så burde McLaren måske droppe det store projekt og finde en ny motorleverandør.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Fremtiden stadig uvis for tysk GP Williams: Vi gjorde det rigtige »