Williams: Vi gjorde det rigtige

Claire Williams forsøger nu en gang for alle at lukke munden på de kritikkere, der mener, at Williams dummede sig under det britiske Grand Prix.

Viceteamchef Claire Williams . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 16/7 2015 klokken 17:07

Williams har fået meget kritik, fordi de ikke lod Valtteri Bottas køre forbi Felipe Massa under det britiske Grand Prix. Men nu har Claire Williams fået nok.

Claire Williams og Jean Todt
Copyright Williams F1 Team


Williams mener nemlig, at de bare tog den beslutning, som alle fans egentlig gerne vil have.

”Vi lod vores kørere køre mod hinanden, er det ikke det, I vil have? Vi gav Valtteri lov til at overhale Felipe, men han kunne ikke. Og selvom Valtteri var kommet forbi, kunne han så have holdt den føring? Det er jeg ikke så sikker på. Selvfølgelig var det skuffende, at vi ikke fik mere ud af den gode start, men det vi lavede i starten, er der ikke mange, der har gjort. Så vi skal se positivt på det, og håbe på, at vi kan gøre det færdigt næste gang.”

Felipe Massa foran Valtteri Bottas
Copyright Williams F1 Team


Så fik vi sat det på plads. Lad os håbe, den udmelding fra Claire Williams får kritikken af Williams til at stoppe. Det Williams gjorde, med at lade deres kørere køre mod hinanden, burde alle holdene gøre.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Honda: vi laver ikke noget om Nico og Lewis: Nye starter vil ryste posen »