Hungaroring skal moderniseres

Hungaroring kommer de næste 3 år til at gennemgå en forvandling. En forvandling både af tribuner og af selve banen.

Hovedindgangen på Hungaroring. . Copyright Jens Hvas

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 24/7 2015 klokken 16:07

Arrangørerne af det ungarske Grand Prix har i dag offentliggjort, at de har planer om en stor ombygning af Hungaroring.

Ungarn 2013
Copyright Lotus GP


Arrangørenes plan er, at banen skal have nye tribuner og bedre pit faciliteter. Ud over disse to ting, så kommer der også til at ske nogle ændringer med selve banen. Projektet kommer ifølge Miklos Sesztak, der er minister for investeringer i Ungarn, til at tage maksimalt tre år.

”Vi har højest tre år til projektet. Vi bliver nødt til at starte med det samme og så tage det lidt hen af vejen. Første del af projektet er ny asfalt til banen,” siger Sesztak.

Ungarn 2013
Copyright Sahara Force India


Hungaroring har været på Formel 1 kalenderen siden 1985. I de 30 år er banen næsten ikke blevet lavet om, så det er nok meget godt, at den bliver moderniseret en smule. Dog ser vi helst, at det ikke bliver i så stort et omgang, at den taber noget af sin sjæl.
Ungarns Grand Prix har i øvrigt kontrakt med Formel 1 indtil 2021, og der er planer om en fem årig forlængelse.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor er Force India ikke på banen Ungarns GP: 2. frie træning: Red Bull bider fra si »