Derfor er Force India ikke på banen

Hvis du undrer dig over, at der i dagens anden træning ikke er nogle biler på banen fra Force India, så skyldes det, at man har valgt at holde begge biler inde, så længe man ikke er klar over, hvorfor Sergio Perez crashede i første træning.

Englands GP 2015 . Copyright Sahara Force India

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/7 2015 klokken 14:07

Det står der i den pressemeddelelse, som holdet har sendt ud.

"Sahara Force India vil ikke tage del i denne eftermiddags anden træning på Hungaroring, da holdet fortsat undersøger det hjulophængsproblem, der fik Sergio Perez til at crashe denne morgen. Sergios bil led væsentlig skade på karroseriet, vingerne og bunden, og reperationerne er i gang."

"Som en sikkerhed har holdet valgt ikke at lade Nico Hülkenberg køre denne eftermiddag. Holdet vil arbejde hårdt for fuldt at forstå årsagen til fejlen og finde en løsning for at være klar til lørdagens frie træning."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP: 1. frie træning: Hamilton hurtigst Hungaroring skal moderniseres »