Der er mange spekulationer om, hvem der skal køre for Ferrari til næste sæson. De fleste af dem lyder på, at Kimi Räikkönen er fortid hos holdet fra Maranello, men nu er der kommet nye og interessante rygter på banen.
Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media
Nye rygter siger nemlig, at Kimi Räikkönen får én sæson mere hos Ferrari, hvorefetr han bliver skiftet ud med Max Verstappen til 2017 sæsonen. Helmut Marko har følgende at sige til sagen.
”Det lyder da meget interessant med Max til Ferrari i 2017. Vi har nu stadigvæk kontrakt med ham til den tid, så de må komme til os (Red Bull) for at snakke om det,” siger en smilende Helmut Marko.
Barcelona test 19.-22. februar
Copyright Getty Images/Toro Rosso
Det bliver nok ikke nemt for Ferrari at få hentet Max Verstappen. Dog må man sige, at Formel 1 er en sport, hvor det meste handler om penge, så hvis prisen er den rigtige, så kan Verstappen hurtigt blive Ferrari kører. Interessant rygte, hvis det holder stik, ikke mindst, fordi det kan betyde, at Räikkönen får en sæson mere hos Ferrari.