Italiens GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst

Årets sidste løb i Europa afvikles traditionen tro på Monza banen lige uden for Milano. Flere hold har nye opdateringer med og flere køreropdateringer falder på plads. Eneste der er som det plejer, er Mercedes dominansen.

Ungarns GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/9 2015 klokken 11:09

Med BMF1 på plads i pitten i Monza, er der alle muligheder for optimal dækning af årets italienske Formel 1 Grand Prix.

Der svirrer en del rygter om Kevin Magnussen, der igen er med som McLaren Honda reservekører. Men at han skulle blive bekræftet som Grand Prix kører igen, i denne weekend, er nok for meget at håbe på.
BMF1 arbejder på at få et interview med ham i løbet af weekenden.

For at holde os til McLaren, har de endnu engang sikret sig en placeringsstraf, for opdateringer i utide. Alonso beklager sig samtidig over, at han mangler motorkraft, hvilket det planlagte motorskift, mellem de to træninger, forhåbentligt vil hjælpe på.

Andre der har straffe, er Red Bull og Toro Rosso, for udskiftning af motor.

I træningen fik Toro Rosso ekstra problemer med Carlo Saniz Jr.s bil, da hans gearkasse ikke opførte sig som planlagt. Om han bliver nød til at skifte den, vides endnu ikke.
Faktisk syntes Sainz at det hele er galt med bilen. Ikke træk nok, problemer med gearkassen og så kan han heller ikke få varme i dækkene.

Varme i dækkene lader ikke til at være et problem for Max Verstappen i den anden Toro Rosso, da han melder ind at hans bagdæk er nedslidte efter kun 4 omgange.

McLaren er i øvrigt kommet til Monza med deres gamle snude, som de mener giver mere stabilitet på højfartsbanen.
På Twitter skriver McLaren også, ”velkommen tilbage til en gammel ven”, med understregning af den korte snude, var et skridt i den forkerte retning.

Mercedes, især Hamilton, var aldeles suveræne. Mens Vettel var bedst af resten, dog hele 1.58 sekund langsommere end Hamilton.

Vettel har meldt ud, at han vil gå benhårdt efter sin 3. sejr på Monza. Det ser ud til at blive svært, men det er ikke umuligt.

Hos Williams har man også store forventninger til løbet, men den 1. træning viste ikke helt den rette styrke for dem, selvom vi så Felipe Massa give den alt hvad han kunne.

Som altid, viser 1. træning ikke så meget, men vi kan konstatere at Mercedes igen ser yderst stærke ud, mens McLaren igen skal kæmpe med Manor i den kedelige ende.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:24.670 + 0.000 25
2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:25.133 + 0.463 22
3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:26.258 + 1.588 17
6. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:26.783 + 2.113 16
7. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:26.922 + 2.252 27
8. Felipe Massa Williams Racing
P
1:26.936 + 2.266 22
9. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:27.075 + 2.405 25
12. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1:27.275 + 2.605 29
17. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:28.023 + 3.353 11
18. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:28.423 + 3.753 12
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli offentliggør rapport fra Spa Italiens GP: 2. frie træning. Hamilton hurtigst ig »