• Forside

Badoer skuffet over valget af Massa

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 16/1 2006 klokken 14:01

Ferraris testkører Luca Badoer udtaler, at han var en hårdbredde fra at få det andet sæde hos den stejlende hingst, og at valget af Massa derfor kom som en stor skuffelse for ham.

Luca Badoer, der siden 2000 har været testkører for Ferrari, var ifølge køreren selv meget tæt på at overtage sædet efter Rubens Barrichello. Men valget faldt i stedet på teamets tidligere testkører Filipe Massa.

Ifølge GMM Capsis International udtaler Badoer, at afgørelsen var en meget stor, personlig skuffelse for den nu 34-årige italiener.

”Vi talte meget om det, men de valgte altså Filipe,” siger testveteranen. ”Det ville ellers have været min livsdrøm, der gik i opfyldelse, men beslutningen er truffet, og den accepterer jeg. Ellers kunne jeg jo bare have forladt teamet.”

Luca Badoer startede sin F1-karriere i 1993, hvor han debuterede med en temmelig deprimerende sæson for Lola BMS Scuderia Italia. Italienerens sidste sæson som fast kører var for Minardi i 1999.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.