Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/1 2016 klokken 21:01
Det er ikke lang tid siden at Renault endelig overtog Lotus teamet, men det franske team har allerede haft deres bil igennem FIAs crash-test og den bestod. Dermed er det franske team klar til de første tests i slutningen af februar i Barcelona.
Som i har kunne læse her på siden før, så har Renault planlagt et stort præsentations event den 3 februar i Paris. Til den præsentation forventes det at Renault præsenterer teamet, samt den bemaling som bilerne kommer til at køre med i 2016 sæsonen.
Det er dog usikkert om Renault også vil præsentere sit 2016 chassis som altså netop har bestået crash-testen til dette event, eller om man vil bruge en Lotus racer fra 2015 til at vise bemalingen på den kommende Renault racer.