Tyrens farve vises frem den 17 februar

Red Bull har offentliggjort, at man vil præsentere sin 2016 bemaling den 17. februar.

Malaysia GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/1 2016 klokken 22:01

Der har været udskiftning blandt sponsorerne hos Red Bull Racing, deres tidligere titelsponsor Infiniti er væk, og ind er kommet deres nye titel sponsor, TAG Heuer. Den udskiftning kan betyde, at der kommer små ændringer i bilens bemaling, en bemaling som det østrigske team vil præsentere den 17. februar.

Test bemaling fra 2015
Copyright Red Bull Photofiles


I sidste sæson varede det længe, inden Red Bull præsenterede sin bemaling, hvilket betød, at man kørte med en camoufleret bil i de første tests, men den gimmick har man tilsyneladende ikke tænkt sig at gentage. Denne gang præsenterer man med al sandsynlighed bilens bemaling, før man præsenterer selve bilen.

Det forventes nemlig, at Red Bulls nye bil først bliver præsenteret til den første test dag den 22. februar.

Red Bull årgang 2012
Copyright Red Bull Photofiles


Red Bull er dog stadigvæk hovedsponsor for teamet, så der er nok grænser for, hvor store ændringer der er på den nye bemaling. Teamet har stort set brugt den samme bemaling, siden deres debut i 2005, men de kan selvfølgelig overraske og komme med en hel ny bemaling.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault klarer crash-test Baku kval samme tid som Le Mans start »