Baku kval samme tid som Le Mans start

Kvalifikationen til det europæiske Grand Prix ramler sammen med starten på 24 timers klassikeren på Le Mans.

Aserbajdsjans flag . Copyright Getty Images

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/1 2016 klokken 22:01

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed at det europæiske Grand Prix i Aserbajdsjans hovedstad Baku, ligger samme weekend som der køres 24 timers løb på Le Mans. Det sammenstød i de to kalendere betyder nemlig, at Nico Hülkenberg ikke har mulighed for at forsvare sin titel på Le Mans i denne sæson.

Nico Hulkenberg på podiet i Le Mans
Copyright Porsche Motorsport


Weekenden er dog ikke det eneste punkt, hvor de to løb kolliderer, kvalifikationen i Baku begynder nemlig samtidig med, at starten går på Le Mans, hvilket er ret uheldigt, da motorsportsfans gerne vil følge begge dele. Det kunne dog ikke undgås, siger FIAs præsident Jean Todt.

"Det er umuligt at køre en sæson, uden at nogle af FIAs officielle VM løb støder sammen. Det er trist, men sådan er det. Dog er jeg glad for, at selve Grand Prixet i Baku først bliver kørt, efter at løbet er slut på Le Mans," siger Todt.

Claire Williams og Jean Todt
Copyright Williams F1 Team


Som det er lige pt. har FIA fem store verdensmesterskaber, som der skal tages hensyn til. Man har selvfølgelig Formel 1, og derudover har man World Rally Championship, World Touring Car Championship, World Endurance Championship og Formula E mesterskabet. Det er selvfølgelig klart, at nogle af løbene vil kollidere, men det behøver da ikke lige være Le Mans, de kolliderer med.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tyrens farve vises frem den 17 februar Ungt talent forlader Ferrari »