Udskældt benzin-regel på vej ud?

Med en smule held kan vi allerede i 2017 vinke farvel til den forkætrede, 100 kg. benzin pr. løb, regel, måske et trin på vejen til mere seværdige Formel 1 løb.

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 24/2 2016 klokken 15:02

Under det nuværende regelsæt har vi med jævne mellemrum, oplevet kørere som har været nødt til at benytte sig af ”lift and coast” eller på dansk: "brændstofbesparende kørestil". En disciplin som mange dedikerede Formel 1 fans har næret stor uvilje imod.

Flag på Abu Dhabi 2014
Copyright Ewert Foto


Det maksimale benzin flow, maks. 100kg i timen, som også er en del af regelsættet forventes bibeholdt, ved at fjerne loftet over den maksimale mængde brændstof pr. løb håber man at kørerne kan presse hårdt på gennem hele løbet.

Under tirsdagens strategimøde i Geneve, var benzin-reglen et af mødets hotte emner.

”Vi prøver på at opretholde den ”grønne” linje, som vi kan gøre ved at bibeholde benzin-flow begrænsningen, men fjerne maks. mængde reglen,” udtalte McLarens løbsdirektør Eric Boullier.

”Bilerne har hver deres drag level (luftmodstand) og power level (motorkraft), så hvis du kan medbringe mere benzin, betyder det at køreren ikke behøver at spare benzin, men kan køre for fuld speed løbet igennem.”

Eric Boullier
Copyright Allan Haslund


”Dette kan være en af nøglerne til bedre overhalings-muligheder, men det diskuteres stadigt.”

For at mægle mellem Red Bulls ønske om aggressive ændringer for at gøre bilerne op til seks sekunder hurtigere pr. omgang, og Mercedes ønske om at holde status quo, har McLaren forslået en gylden middelvej, tre sekunder hurtigere pr. omgang.

McLarens forslag blev vedtaget af Strategi gruppen med 16 mod 2 stemmer, mens F1 kommissionen godkendte forslaget med 20 ud af 26 stemmer.

Kevin Magnussens tidligere teamchef-Eric Boullier forklarede nogle af detaljerne bag teamets forslag: "Vi har ned-droslet diffuserens indflydelse en smule, mens FIA har arbejdet på vingerne og sådanne ting."

Billeder fra Østrig 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Efterfølgende har simulationer vist at farten stiger mellem tre og fem sekunder, afhængig af banen.”

Hastighed alene gør det ikke, bliver det nemmere at overhale, det er det store spørgsmål.

Billeder fra Kinas GP 2010
Copyright Daimler-Benz


Den 42-årige franskmand-Eric Boullier ”Fordi vi tilfører mere downforce under bilen, end gennem vingerne, vil effekten på den efterfølgende bil, for mig, blive mindre en i dag.”

”Nu er for-vingen alt når du er bag en anden mister du alt downforce.”

”Hvis køreren har tilliden til at bremse sent, kan det hjælpe ham med at finde modet til at bremse sent og forøge at passere,” var ordene fra Eric Boullier.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas behøver ikke sponsorer Formel 1 testdag 3 - del 1 »