Massa kom med Halo

Ferrari afprøvede deres forslag til et lukket cockpit under testdagene i Barcelona, og spørger man Felipe Massa kan det kun gå for langsomt med at få Halo-systemet indført i Formel 1.

Monaco 2015 . Copyright Williams F1 Team

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/3 2016 klokken 16:03

Når der sker ulykker i diverse Formel-klasser, er det første man tænker altid: "skete der noget med kørerens hoved?" Formel-biler nu til dags er nemlig meget sikre maskiner, men de har én svaghed, nemlig faren for hovedskader. Til testene i Barcelona afprøvede Ferrari en mulig løsning på dette problem, nemlig den såkaldte Halo som er det man kan kalde et semi lukket cockpit.

Ferrari tester cockpit
Copyright Nico Rosberg


Der var mange som stod klar med kritik da Ferrari havde vist deres Halo anordning frem, da de ikke mener det høre sig til at Formel-biler køre med sådan noget. Der er dog og så nogle kørere som syntes det er en god ide, en af dem er Felipe Massa.

"Jeg går meget op i sikkerhed og hvis nogen udvikler noget som kan redde liv, så er jeg fortaler for det. Jeg mener ikke vi behøver risikere vores liv når vi køre racerløb og det er derfor jeg er fortaler for alt der kan styrke sikkerheden. Jeg ved ikke om Halo kunne have reddet eksempelvis Jules Bianchi. Det kunne den nok ikke, men jeg vil bare gøre sikkerheden så god at sådan noget som det der ikke kommer til at ske igen," siger Felipe Massa.

Felipe Massa
Copyright Williams F1


Nogen vil måske mene at Massa er lidt for "pivet" i disse udtalelser, men han har trods alt prøvet en næsten dødelig ulykke på egen krop. Massa fik en fjeder i hovedet i Ungarn tilbage i 2009, en ulykke som kunne have kostet ham livet og som holde ham ude resten af sæsonen. Så derfor giver det ret god mening at Massa er fortaler for Halo anordningen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Senna bakker GPDA op De kan true os til halvejs gennem sæsonen »