Horner: Radioregler latterlige

De nye radioregler i Formel 1 er strikse og instrukserne, hvilket Nico Rosberg i Mercedes kom til at mærke på Silverstone, hvor han blev straffet efter løbet. Red Bulls teamchef, Christian Horner, mener at radioreglerne er latterlige.

Spaniens GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/7 2016 klokken 13:07

Der blev spidset ører hos stewards, da Mercedes-køreren Nico Rosberg over radioen modtog en kort instruks for at rette et pludseligt opstået problem med gearkassens syvende gear under Englands Grand Prix på Silverstone. Radioreglerne er ret strikse, og efterfølgende fik tyskeren derfor en 10 sekunders tidsstraf, som betød en degradering fra P2 til P3.

Teamets forseelse er i strid med artikel 27.1 i det reglementet, hvori det hedder, at en kører skal køre "alene og uden hjælp". Mercedes har valgt at appellere straffen

Red Bulls teamchef Christian Horner træder nu til og udtaler, at Formel 1’s radio-restriktioner er "latterlige" og ”ikke giver ret meget mening”.

Selv om Red Bull, takket være Rosbergs forseelse, flyttede op til andenpladsen med Max Verstappen, udtrykker Horner sympati med det rivaliserende team.

Nico Rosberg jagtes af Max Verstappen.
Copyright Mercedes AMG


"Reglen er noget vrøvl," sagde Horner efter løbet. "Det giver ikke megen mening, men regler er regler."

Før dommen blev offentliggjort, spekulerede Horner i, om en tidsstraf eller reprimande til Rosberg ville indebære "fair play resten af året” og at ”der vil komme masser af radiobeskeder, hvor man vil tage i betragtning, om beskeden er fem sekunders straf værd eller ej, eller om man blot vil få en reprimande ".

Horner mener, at sådanne meddelelser kan være afgørende for løbsresultatet i betragtning af kompleksiteten i hybridbilerne.

"Bilerne er teknisk meget komplicerede, og man kan godt forstå, hvorfor Mercedes ønsker at give denne besked (til Rosberg, red.), for at holde deres bil kørende," sagde han.

"Spørgsmålet fremadrettet er, om disse regler hører hjemme i F1? Det er et helt andet spørgsmål."

Williams tekniske chef, Pat Symonds, er heller ikke tilhænger af radiorestriktionerne og mener, at der snarere er tale om et teknisk direktiv end en regel, hvilket overlader alt for meget til fortolkning.

"Jeg kan ikke lide det," sagde han. "For mig er det (F1, red.) en holdsport, hvor man skal arbejde sammen. Et teknisk direktiv er ikke en regel, det er en udtalelse.”

Nico Rosberg fik ikke lang tid at glæde sig over P2.
Copyright Mercedes AMG


"Charlie (Whiting, red.) har skrevet det tekniske direktiv og sagt ”dette er hvad du kan sige – alt andet er ulovligt”.

"Nå, men det er hans fortolkning af en meget, meget vag regel om, at det er køreren, der skal føre bilen alene og uden hjælp.”

"Der var et par ting, vi hørte i radioen, at vi spurgte Charlie "er du sikker på at du er tilfreds med det?" og han sagde "ja".

"Under hvert eneste løb er der en debat på pitvæggen om detl."

Men hvad siger hovedpersonerne hos Mercedes?

Teamchefen, Toto Wolff, mener at både FIA og teamene er nødt til at genoverveje restriktionerne.

"Reglerne behøver måske nytænkning mellem FIA og teamene, at måske skal vi gå mere i detaljer om, hvad der er tilladt," sagde han.

"F.eks. slet ikke at kommunikere… bare sluk for radioen og smid den ud af bilen. Det har været en del af race tidligere. Det bliver vi nødt til at diskutere."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Løbet i billeder Ferraris problemer bekymrende »