Ferraris problemer bekymrende

Indtil nu har det ikke været morsomt at være Ferrari-tifosi, men det har heller ikke været sjovt at være teamchef i samme team. Faktisk direkte bekymrende og problemerne ligger overvejende gemt i den sorte hingsts gearkasse. Det indrømmer Maurizio Arrivabene.

Maurizio Arrivabene . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/7 2016 klokken 14:07

Maurizio Arrivabene, teamchef hos Ferrari, indrømmer nu at de tre problemer, der har været med Ferraris gearkasse i de seneste to Formel 1-løb, er stærkt bekymrende.

I Østrig fik Sebastian Vettel en fem-pladsers straf på startgridden, for senere, i det efterfølgende løb i denne weekend på Silverstone, at have problemer i første og tredje træning, hvor sidstnævnte endte med en udskiftning af gearkassen og efterfølgende endnu en placeringsstraf på gridden.

Som det ser ud nu, er alle tre problemer forskellige, og i Maranello har ingeniørerne derfor den helt store lup fremme.

Sebastian Vettel under træning på Silverstone og nu med halo
Copyright Ferrari Media


"Det er tredje gang vi har dette problem, og det er bekymrende," sagde Arrivabene efter weekendens løb på Silverstone. ”Det er noget, vi nødt til at løse hurtigt muligt.”

"Det er for tidligt at komme med specifikke nyheder om det, men jeg formoder, at det er relateret til materialet. Jeg håber ikke det er relateret til kalkulationerne (om gearkassens holdbarhed, red.)."

Det er heller ikke morsomt at være firedobbelt verdensmester og samtidig sidde i sæsonens røde Ferrari. Det så man tydeligt, da Vettel i frustration kastede sine arme op i vejret efter at have konstateret sit andet gearkasseproblem på lige så mange lørdage, denne gang på Silverstone.

Og Arrivabene forstår tyskerens frustration.

"Han er ikke en robot, han er et menneske," sagde han. ”"For mig er det helt normalt."

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Med Kimi Raikkonens P5 og Vettels P9 faldt Ferrari endnu længere bagud i forhold til Mercedes i konstruktørernes mesterskab, og Red Bull er nu kun seks point fra Maranello-teamet.

Arrivabene har erkendt, at 2016-modellen SF16-H har "vist sig at være meget følsom over for ændringer i set-up", hvilket er positivt, mens pålideligheden til gengæld har været et problem i hele sæsonen.

Ferrari har dog ikke opgivet at fange Mercedes, og Arrivabene har stadig forhåbninger til de kommende opdateringer.

"På dette tidspunkt af sæsonen kan du ikke komme med de helt vanvittige opdateringer. Først og fremmest er du nødt til at løse visse problemer – at gøre bilens balance bedre – og så kan du opdatere," slutter Arrivabene.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner: Radioregler latterlige Verstappen inspirerer Ricciardo »