• Forside

Karthekeyan ser sin chance

Med Alexander Wurz’ forfremmelse til løbskører i 2007 ser den indiske racerkører Narain Karthekeyan en chance for at blive forfremmet til fredagskører i 2007. Narain Karthekeyan har været testkører hele året.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/9 2006 klokken 13:09

Antallet af tests han har foretaget kan dog tælles på to hænder, men det er lykkedes for den indiske kører at overtale sin personlige sponsor Tata til at forny sponsoratet hos Williams, hvis han bliver den nye 3. kører i teamet.

Til den indiske avis Telegraph har Narain Karthekeyan sagt.

”Jeg vil gerne overtage Alex Wurz’s plads. Jeg har diskussioner med teamet (Williams). Vi skulle gerne have fundet en løsning indenfor et par uger.”

Narain Karthekeyan vil være til stede på Silverstone i næste uge, hvor han vil teste lidt for Williams.