• Forside

Piquet Jr. tester Renault

Som testkører for Renault i 2007, får Nelson Piquet Jr. allerede en forsmag på hvad der venter ham i næste uges test på Silverstone.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 16/9 2006 klokken 13:09

På Silverstone vil Nelson Piquet Jr., også kaldet Nelsinho, danne makkerpar med finnen Heikki Kovaleinen, der er fast løbskører for Renault i 2007.


Nelsinho, der ligger som nummer 2 i GP2 klassen, vil deltage i alle tre testdage, hvor han skal lære bilen at kende, samt se hvordan Renault holdet arbejder. Skulle vejret tillade det, vil Nelsinho også begynde på et testprogram.


Nelsinho Piquet Jr.

Selv siger Nelsinho:" Jeg glæder mig meget til at køre en af de førende Formel 1 biler og jeg kender jo Silverstone, så jeg kan koncentrere mig om bilen og ikke om banen."