• Forside

Optakt til: Grande Prêmio do Brasil 2006

Vi skal til sæsonens sidste løb, Brasiliens Grand Prix, der foregår for 37. gang. Løbet køres på 'Autodromo Carlos Pace' eller Interlagos, som banen i Sao Paolo i Brasilien kaldes i folkemunde. Læs her vores fyldige optakt.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 13/10 2006 klokken 15:10

Der er stadig spænding i piloternes verdensmesterskab og endnu mere spænding om konstruktørernes verdensmesterskab. Der er således lagt op til en interessant sæsonafslutning og du kan forbedre dig grundigt til løbet ved her at læse vores omfattende optakt.

INDLEDNING
Der er stadig spænding i piloternes verdensmesterskab, der dog kræver at Michael Schumacher vinder og at Fernando Alonso ikke får point for at spanioleren ikke igen sætter sig på titlen.

Der er endnu mere spænding om konstruktørernes verdensmesterskab, hvor Ferrari kun er 9 point efter Renault.

Ferrari og Renault kæmper altså om første og andenpladsen. McLaren Mercedes er sikker på tredjepladsen og Honda har sat sig på fjerdepladsen.

Derimod er der en intens kamp om femtepladsen imellem BMW Sauber og Toyota hvor holdet fra Hinwill i øjeblikket er nummer fem med 36 point hvorimod Toyota ligger på sjettepladsen med 35 point.

Set fra piloternes side er det hjemmebaneløb for Rubens Barrichello og Felipe Massa. Da løbet samtidigt er sæsonens sidste løb markerer det også en række ændringer for flere piloter.


Fernando Alonso. Renault fører i starten af løbet da David Coulthard, Red Bull Racing RB1, Antonio Pizzonia (BRA) BMW Williams FW27 and Mark Webber (AUS) Williams BMW FW27 kører sammen, Brazilian Grand Prix, Interlagos, Brasilien, 25 September 2005.

Dette gælder først og fremmest Michael Schumacher der har tilkendegivet at det bliver hans sidste Formel 1 løb. Dette vil uundgåeligt komme til at påvirke hele weekenden, og for hans fans bliver det en meget nostalgisk begivenhed.

Der er også nogle kørerskift undervejs, hvoraf de mest markante er Fernando Alonsos's skift til McLaren Mercedes samt Kimi Räikkönens skift til Ferrari hvor finnen skal overtage arven efter Michael Schumacher.

Derudover skifter Mark Allan Webber til Red Bull Racing og skal køre ved siden af David Coulthard. Få i øvrigt et overblik over hvem der kører til næste år ved at klikke på 'Silly Season' menupunktet til venstre eller følg dette link.

Vejret har det med at være afvekslende på Interlagos og der har ofte været regnvejr på banen. Det har været med til at øge spændingen med mange udgåede biler, som fx i 2003, hvor løbet endte med at Giancarlo Fisichella vandt i en langsom Jordan.

Vejrudsigten som den ser ud nu lover dog ingen regn men delvist overskyet eller sol.


Bilmagasinets Banekort for Interlagos

Banen er 4.309 km langt og løbet foregår over 71 omgange hvorved løbets længde bliver på 305.909 km.

Banen er gammel og selvom der er foretaget mange reparationer er overfladen stadig meget ujævn. Langsiden er stigende og i øvrigt gennemføres løbet imod urets retning, hvilket betyder en uvant belastning af piloternes nakkemusler.

Endnu et særkende for Interlagos er at banen ligger 800 meter over havet hvilket giver en lavere luftdensitet og dermed mister motorerene cirka 8 procent af deres kraft og der mistes cirka 10% downforce i sammenligneng med ved havets overflade.

I det følgende vil vi gå yderligere i dybden med den aktuelle situation i verdensmesterskabet, gennemgå banen i detaljer samt betragte løbets historie. Endelige tager vi en omgang med Pedro De La Rosa samt viser en række billeder fra tidligere Grand Prixer.


Starten, Brasilien 2004. Man ser tydeligt hvordan langsiden stiger

DEN AKTUELLE SITUATION
En brændt ventil og oprejsning til Toyota! Sådan kan situationen siden sidst bedst beskrives.

Netop som det så ud til at Ferrari og Michael Schumacher skulle opnå succes, skete det, som man havde frygtet hele weekenden: En ventil stod af og en fane af røg kan stoppet. Drømmen om at vinde det 8. mesterskab, inden tyskerens karriere slutter, gik måske op i røg.

Efter en weekend med rød dominans, hvor alt lykkedes, upåagtet at Fernando Alonso fik kørt sig frem i rækkerne, ser det nu ud til at det brast 17 omgange før mål, men ikke alt er tabt.

Sidste løb kunne have sikret Schumacher mesterskabet. Omvendt kunne Alonso ikke sikre sig det. Det betyder at vi har en af de mest spændende sæsonafslutninger længe set, når vi kommer til São Paolo i weekenden.


Michael Schumacher

At Felipe Massa så sluttede på en 2. plads, er langt fra plaster nok på såret. Ikke mindst da Renault tog de 2 andre pladser og dermed bragte sig solidt foran i konstruktørmesterskabet - et mesterskab hvor Toyota fik skrabet nogen tiltrængte point til sig.

En flot kvalifikation gjorde at de fik begge biler i pointene på nogenlunde respektable pladser idet de sluttede som nummer 6 og 7. Forhåbentlig kan det give mere gejst, til et team, der langt fra får nok ud af deres anvendte yen.


Ralf Schumacher fører Japans Grand Prix 2005

Ellers var det et løb på det jævne, hvor den måske største skuffelse var Kimi Räikkönen, eller rettere den manglende fart i McLaren Mercedens. Finnen må afgjort glæde sig til næste sæson - lige så meget som Alonso må se frem til den med en vis skepsis.

Ferrari er de hurtigste i øjeblikket og især McLaren Mercedes har en del problemer med at følge med. Når man så samtidig tænker på at McLaren Mercedes næste år skal skifte dæk, så kan det blive en lang sæson.

Sæsonens sidste løb kommer, som de første, til at stå i mesterskabduellens tegn.

Schumacher har stadig en chance for at vinde. Ferrari kommer med en hårdtpumpet motor, der "kun" skal holde en enkelt weekend.

Samtidig kommer de med en masse selvtillid efter ugens test på Jerez, hvor især Schumacher har været blændende hurtig. Som modstykke hertil lader det til, at Renault vil anvende et forsigtighedsprincip, hvor holdbarhed og 1 enkelt VM point er vigtigere. En konservativ, men måske samtidig risikabel strategi.

Kører man for konservativt kan man hurtigt ryge ud af top-8 og så vil Schumacher med en sejr sikre sig mesterskabet, som vil være afgjort med pointlighed og 8-7 i sejre.

Så vi byder på, at Schumacher vinder en forholdsvis komfortabel sejr i Sao Paolo - mesterskabet, det må I selv gætte på hvor ender.


Bid af gridden til Brasiliens Grand Prix 2005

TEKNIKS OVERBLIK

Interlagos er en bane med mange ekstremiteter der kombinerer langsomme hårnålssving med en af de længste lige stræk i hele sæsonen. Banen er placeret i en naturlig skål og er kendt for sin ujævne overflade også selvom der kom en ny overflade i 2004. De fysiske krav forhøjes af at der køres imod urets retning og dermed belastes piloternes nakke i den modsatte retning af hvad de er vandt til. Der er overhalingsmuligheder specielt i indgangen til sving 1, og opsætningen af bilen er derfor et kompromis imellem på den ene side at have maksimale hastigheder på de lige stræk imodsætning til at opnå optimale omgangstider hvilket giver dem mulighed for at forsvare sig eller sågar at overhale.

Techfile
Aerodynamik På grunde af de kontraster der blev nævnt ovenfor skal bilerne tilfredsstille mange forskellige krav. Den første og den sidste sektor består først og fremmest af lige stræk hvor det er nødvendigt med høje tophastigheder for at være konkurrencedygtig og beholde positionen dette betyder at et lavt downforce niveau er kravet, eller rettere en lav luftmodstand. Den midterste sektor kræver derimod en høj downforce der sikrer et godt greb igennem svingene under acceleration, bremsninger og under kørslen igennem der kringlede hårnåle. Der skal altså som altid findes en optimal balance imellem disse to yderliggående krav der giver de bedste omgangstider. Optimale omgangstider kan ikke være et isoleret idet der også skal tages hensyn til at det skal være muligt at overhale andre biler og dette betyder at man ikke indstiller bilen efter optimale omgangstider med reducerer downforcen væk fra det optimale således at det er muligt at overhale samt forsvare sin position ind i sving 1.
Mekanisk opsætning Kombinationen af lansomme og hurtige sving betyder at det er svært at finde en optimal mekanisk opsætning af bilen. Ligesom ved de aerodynamiske betratninger er det visse sektorer der prioriteres højre end andre. Det vigtigste sving på Interlagos ud fra en mekanisk synsvinkel er sving 12 idet dette bestemmer din fart ind i det lange lige stræk der i øvrigt går op ad bakke og hvor speederen holdes i bund i 15 sekunder. Det er derfor vigtigt at der er en god udgangshastighed fra sving 12 også selvom dette kan betyde at der kan opstå understyring i de lansommere sving i den midterste sektor. Det der tabes ved disse understyringsproblemer overvindes dog af den forbedrede konkurrencedygtighed i sektor tre. En anden vigtig faktor for den mekaniske opsætning er banens overflade. Tidligere var banen så ujævn at man blev nødt til at forhøje kørehøjden over det optimale, men efter banen fik ny overflade i 2004 er dette problem mindre og der burde kunne køres med optimal kørehøjde.
Dækkene Der er relativt få højhastighedssving på Interlagos med en stor lateral belastning af dækkene. Dette kombineret med en overflade der ikke er specielt aggressiv betyder at der kan anvendes relativt bløde gummiblandinger til dækkene. Disse kan så til gengæld have tendens til at korne hvis der bliver koldere betingelser end ventet og baghjulenes temperaturer overvåges derfor nøje. Da der er mange situationer hvor traktionskontrollen slår til og det at det inderste baghjul kan spinne i de langsomme sving kan også fører til problemer.
Vejret Under Brasiliens Grand Prix regner det ofte på et eller andet tidspunkt og det regner på Interlagos så vælter det ned. Specielt Michelin dækkene har på det seneste vist sig at være konkurrencedygtig med regnvejrsdæk men regnvejre på Interlagos har som regel nogle ekstra uheldige konsekvenser af regnen. Dette er særligt udtalt i de krummende og bølgende dele af banen der kan føre til små floder af vand fx ned af bakken imellem sving 1 og 2 samt på det lige stræk lige efter sving 12. Disse uventede betingelser kan gøre løbet til et lotteri.
Motorydelse Det lange lige stræk på Interlagos betyder at motoren har en kritisk rolle. Alle motorerne må imidlertid affinde sig med at løbet foregår 800 m over havets overflade. Det dermed reducerede lufttryk betyder at motorene kører med 7% mindre effekt end de ville gøre ved havets overflade. Som konsekvens svarer det til at motoren kun belastes hvad der er ækvivalent til 62% med speederen i bund i modsætning til de 67% det normalt ville have været. Dette reducerer belastningen på nogle komponentter af motoren så som stemplerne bliver andre dele så som krumtappen stadig betydeligt belastet. Der er flere piloter der vil kunne glæde sig over en ny motor til løbet blandt andet Michael Schumacher og de to Renault piloter.



David Coulthard, Interlagos, Brasilien, 23 September 2005.

HISTORIEN:
Interlagos' historie starter tilbage i 1926, hvor et ejendomsselskab ledet af briten Louis Romero Sanson begyndte at anlægge en ny forstad til São Paulo på et sted mellem de to enorme vandreservoir, der forsyner byen med drikkevand.

Sansons ambitiøse projekt inkluderede anlæggelsen af store veje, et multisportskompleks og en motorsportsbane. Til hjælp med planlægningen hyrede han Alfred Agache, der var en fransk byplanlægger, som havde været ansvarlig for et byfornyelsesprojekt i Rio de Janeiro.

Som i resten af verdenen fik børskrakket i 1929 stor indflydelse på økonomien, og derfor gik Interlagos projektet i stå. Det forhindrede ikke den brasilianske motorsportsverden i at blomstre, hvilket i 1933 førte at det første internationalt anderkendte løb fandt sted den 8. oktober på en gadebane i Rio de Janeiro-bydelen Gávea, også kendt som "Djævelens vippe".


Michael Schumacher, Brasilien 1 april 2001

Løbet var en succes, hvilket opmuntrede São Paulo til at organisere sit eget Grand Prix, hvilket fandt sted den 12. juli 1936 på en gadebane. Det blev imidlertid en katastrofe, idet den franske kører Hellé-Nice mistede kontrollen med sin Alfa Romeo mod slutningen af løbet og ramte nogle tilskuere, der stod i nærheden. Uheldet dræbte fire og sårede yderligere 37.

Ulykken fik præsidenten for Brasiliens Automobilklub til at opfordre Sanson til at færdiggøre sit projekt i Interlagos med at anlægge en permanent racerbane. Konstruktionen startede i 1938 efter studier af blandt andet banerne Indianapolis, Roosevelt Raceway (USA), Brooklands (Storbritanien) og Monthony (Frankrig).

Banen blev asfalteret året efter og var 7960 meter lang. Finanserne rakte bare ikke helt til hele projektet, men alligevel blev anlægget godkendt inden det hele stod klart.

Den officielle indvielse skulle have fundet sted dem 19. november 1939, men som man også så det i for eksempel 2003, så kan det regne meget kraftigt i området, så man blev nødt til at udskyde ceremonien til den 12. maj 1940, hvor man afholdte byens tredje Grand Prix.

Dermed er Interlagos Brasiliens ældste bane. De 15.000 tilskuere kunne se de to brasilianere Nascimento Junior (Alfra Romeo 3500cc) og Chico Landi (Maseratti 3000cc) tage de to første pladser.

I 1947 så man for første gang en international konkurrence på Interlagos med de Grand Prix-biler, der var forgængerne for Formel 1. Syv år senere blev banen solgt af Sansons selskab for en symbolsk pris til São Paulo by.

Mod slutningen af 1967 var banen så nedslidt, at man fandt det nødvendigt at lukke dem for en renovering, der varede frem til marts 1970. Det efterfølgende år fulgte man op med yderligere forbedringer for at gøre den klar til at modtage Formel 1-feltet.

Det kom i 1972, hvor man afholdte et løb uden for mesterskabet med Carlos Reutemann som sejrherre foran Ronnie Peterson og brasilianeren Wilson Fittipaldi. Peterson tog ved samme lejlighed sin første pole position.

År Pole Position Hurtigste Omgang Vinder
1973 R: Peterson E. Fittipaldi/D. Hulme E. Fittipaldi
1974 E. Fittipaldi C. Regazzoni E. Fittipaldi
1975 J.P. Jarier J.P. Jarier C. Pace
1976 J. Hunt J.P. Jarier N. Lauda
1977 J. Hunt J. Hunt C. Reutemann
1978 J. Laffite J. Laffite J. Laffite
1980 J.P. Jabouille R. Arnoux R. Arnoux
1990 A. Senna G. Berger A. Prost
1991 A. Senna N. Mansell A. Senna
1992 N. Mansell R. Patrese N. Mansell
1993 A. Prost M. Schumacher A. Senna
1994 A. Senna M. Schumacher M. Schumacher
1995 D. Hill M. Schumacher M. Schumacher
1996 D. Hill D. Hill D. Hill
1997 J. Villeneuve J. Villeneuve J. Villeneuve
1998 M. Häkkinen M. Häkkinen M. Häkkinen
1999 M. Häkkinen M. Häkkinen M. Häkkinen
2000 M. Häkkinen M. Schumacher M. Schumacher
2001 M. Schumacher R. Schumacher D. Coulthard
2002 J.P. Montoya J.P. Montoya M. Schumacher
2003 R. Barrichello R. Barrichello G. Fisichella
2004 R. Barrichello J.P. Montoya J.P. Montoya
2005 F. Alonso K. Räikkönen J.P. Montoya

Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene på Interlagos.


Løbet var en succes, så året efter blev det en del af det officielle verdensmesterskab, og denne gang blev det til en hjemmebanesejr til Fittipaldi (Lotus). I det hele taget var 1970'erne gode år for de sydamerikanske kørere på Interlagos.

I 1974 vandt Fittipaldi igen, hvilket samtidig (samme år blev han verdensmester for McLaren, der fik sin tiende sejr i Brasilien). I 1975 var turen kommet til Carlos Pace, mens Reutemann tog sejren i 1978.

De gode tider blev dog ikke ved for Interlagos. I 1978 blev Brasiliens Grand Prix flyttet til Jacarepaguá banen i Rio de Janeiro, og selvom man kom tilbage i 1980 (hvor René Arnoux tog sin første sejr), så blev det ved det.

São Paulo havde valgt ikke at investere penge i banen, og dermed kunne der ikke holdes det niveau, der var påkrævet for at afholde Formel 1-løb. Dette har muligvis også bidraget til beslutningen om at holde flyttedag, at Rio de Janeiro udviser mere af den glamour, som man normalt forestiller sig om Formel 1.

Op gennem firserne skete der ikke de store ændringer på banen udover, at den i 1985 blev omdøbt til ære for Carlos Pace, der var død i en flyulykke i 1977.

I 1989 skete der det modsatte af, hvad der var sket årtiet inden – Rio de Janeiro havde ikke længere råd til at afholde sit løb. Det fik São Paulos borgmester Luiza Erundina og præsidenten for Brisiliens Motorsportsforbund (CBA) Piero Gancia til at gå sammen for at få Formel 1 tilbage til byen. Interessen blev heller ikke mindre af, at i 1984 havde den lokale helt Ayrton Senna gjort debut i Formel 1.

Man lavede adskillige ændringer til Interlagos, herunder nye pitgarager, nyt løbskontroltårn og banen blev reduceret til 4.325 meter, hvormed den stort set fik det layout, den har i dag (oprindelig var den små otte kilometer lang). Det var tilstrækkeligt, og den 23. marts 1990 var Formel 1 tilbage.

Ayrton Senna nåede desværre bare at køre på Interlagos fem gange, men til gengæld vandt han to løb og var tre gange på pole, hvoraf sejren i 1993 samtidig var nummer 100 for McLaren.

2001 – Regn og skiftende føringer
For første gang i Formel 1-historien holdt to brødre side om side forrest på startgridden. Ralf Schumacher (Williams) fik dog en elendig start, hvorved hans holdkammerat Juan Pablo Montoya overtog andenpladsen. I forbindelse med, at sikkerhedsbilen, der kom på banen lige efter starten, kørte af banen igen, udnyttede Montoya sine evner på kolde dæk til at lave en flot udbremsning af Michael Schumacher (Ferrari) ind i det første sving.

Denne position beholdte Montoya, der kørte sit bare tredje løb, indtil 38. omgang, hvor han skulle overhale Jos Verstappen (Arrows) med en omgang. Da Montoya bremsede ind til det efterfølgende sving, bremsede Verstappen ikke og tordnede op bag i Williams-raceren, hvormed begge var ude.

I stedet blev det til en kamp mellem David Coulthard (McLaren) og Michael Schumacher. Coulthard havde valgt at stille til start i en regnvejrsopsætning, hvilket gav bonus selvom han blev en omgang for længe ude, da regnen satte ind. Det lignede ellers på det tidspunkt en sikker sejr til Schumacher, men stik mod det normale både spandt han og kørte af banen under de våde forhold, hvilket gav sejren til Coulthard.
1: Coulthard
2: M. Schumacher
3: Heidheld
4: Panis
5: Trulli
6: Fisichella
7: Villeneuve
8: Alesi
2002 – Debut til F2002
Søndagen blev indledt med et noget bisard uheld. Enrique Bernoldi (Arrows) forulykkede under opvarmningen om formiddagen, og bilen brød i brand. Lægebilen var hurtigt på stedet, mens det kneb mere med at få de gule flag op. Så da Nick Heidfeld (Sauber) lidt senere kom for fuld fart ind i Senna S-svingene, så var han ikke advaret om, at det holdt en brændende bil. I forsøget på at undgå Arrows'en kørte han af banen og ind i lægebilen. Heldigvis skete der kun materiel skade.

I løbet udkæmpede Juan Pablo Montoya (Williams) og Michael Schumacher (Ferrari) en hård duel på den første halve omgang. Montoya startede i pole, men kom efter pres fra Schumacher bredt ind i den anden halvdel af Senna S, hvorved Schumacher kunne komme forbi. Montoya var dog ikke langt efter og lå lige i bagvingen på Ferrarien gennem 'Curva del Sol', hvorefter han forsøgte at gå forbi. Schumacher lukkede dog døren med det resultat, at Montoya mistede forvingen.

Resten af løbet udviklede sig til en duel mellem de to Schumacher-brødre. Michael var hurtigst i starten af løbet, men dels takket være nogle Michelin-dæk, der fik overtaget senere på stintet og dels på grund af et sent pitstop, kom Ralf Schumacher (Williams) ud bare to sekunder efter sin bror og i en hurtigere bil. Det var dog ikke nok til at sætte et decideret angreb ind.

Efter løbet udtalte både Ralf Schumacher og McLarens teamchef Ron Dennis, at de ikke var særlig imponerede over Ferraris F2002 – der var kun én gang i resten af sæsonen, at det ikke var en F2002, der vandt. I øvrigt kørte Rubens Barrichello et meget flot løb i 2001-modellen, indtil han udgik med hydrauliske problemer.
1: M. Schumacher
2: R. Schumacher
3: Coulthard
4: Button
5: Montoya
6: Salo
7: Irvine
8: de la Rosa
2003 – Det mest van(d)vittige løb i nyere tid
Da søndagen oprandt, så regnede det. Det vil sige, det væltede ned med vand, og med de nye dækregler, der sagde, at holdene kun måtte have én slags regnvejrsdæk med (hvor valget faldt på intermediate), så var der lagt op til "Bambi på glatis." Således blev starten først udsat 15 minutter, hvorefter den blev afviklet bag sikkerhedsbilen. Det var ikke sidste gang i det løb, der blev brug for den – yderligere fire gange kom den på banen.

Med sådanne forhold bliver den modige belønnet – hvis han da ikke smider bilen i barrieren. De skiftende forhold (fra drivvåd til optøring med store vandpytter), lagde også op til, at de forskellige kørere skulle toppe på forskellige tidspunkter. Således begyndte Juan Pablo Montoya (Williams) flyvende med at rykke fra niende- til tredjepladsen på to omgange og kort efter var han på førstepladsen bare for så at falde ned gennem feltet igen.

Løbet kom også til at byde på sin andel af afkørsler, og det vil specielt blive husket for, at først Montoya og umiddelbart efter (samme omgang) Antonio Pizzonia (Jaguar) kørte af i udgangen af Curva do Sol – et sted, hvor vandet havde samlet sig samtidig med at resten af banen var blevet bedre. To omgange senere sluttede Michael Schumacher (Ferrari) sig til dem. En safetycar-periode senere røg Jenson Button (BAR) af samme sted, og tidligere i løbet havde også Justin Wilson (Minardi) parkeret på det sted – så fem udgået biler på samme sted.

Afslutningen på løbet blev også kaotisk. Først udgik Rubens Barrichello (Ferrari) fra førstepladsen, da han løb tør for brændstof. Få omgange senere mistede Mark Webber for anden gang i løbet mistet kontrollen over sin Jaguar, denne gang med dramatiske følger. Han kørte galt på vej ud af det sidste sving, og ramte hårdt ind i barrieren, så der lå vragdele ud over hele banen. Selvom sikkerhedsbilen var på vej ud, så var det ikke gået op for Fernando Alonso (Renault), hvor grelt det stod til, så han kom for fuld udblæsning og ramte ind i et af Webbers dæk.

Det fik løbsledelsen til at afblæse løbet. Hvem vandt? Det tog det næsten en uge at finde ud af! Først fejrede Giancarlo Fisichella (Jordan) sejren (med sin bil holdende brændende ved siden af). Så blev Kimi Räikkönen (McLaren) udråbt som vinder, idet man skal gå to omgange tilbage i forhold til det tidspunkt, løbet blev afbrudt. Den efterfølgende onsdag kunne FIA så meddele, at man kiggede på situationen igen, idet der var tvivl om resultatet, og fredag blev det officielt, at Fisichella havde vundet sin karrieres første sejr og Jordan-holdets sidste sejr. Grunden: han var nået over målstregen til sin tredje omgang i spidsen af løbet.
1: Fisichella
2: Räikkönen
3: Alonso
4: Coulthard
5: Frentzen
6: Villeneuve
7: R. Schumacher
8: Trulli
2004 – Montoya får endelig sin sejr
Tre sæsoner efter, at han måske blev frataget sin karrieres første sejr på grund af et dumt uheld med Jos Verstappen, lykkedes det endelig Juan Pablo Montoya (Williams) at vinde på Interlagos.

Inden starten på løbet var det ellers Rubens Barrichello (Ferrari), som for andet år i træk holdt i pole, der var favorit, men igen ville tingene ikke helt lykkes for ham, selvom han trods alt sluttede på tredjepladsen. Det var første gang siden 1994, at det lykkedes hjemmebanehelten at gennemføre et løb på Interlagos.

Igen blev det et løb, hvor regnen havde en finger med i spillet, omend det ikke havde den helt store betydning. Det var gennem stort set hele løbet en kamp mellem Montoya og Kimi Räikkönen (McLaren), som efter sæsonen blev holdkammerater. Duellen blev reelt afgjort efter det første pitstop, hvor de kørte side om side ned gennem pitten. Godt nok kom Räikkönen først ud, men Montoya overhalede prompte på baglangsiden.

Løbet var det sidste for Jaguar, og det sluttede på en trist måde, idet deres to kørere kolliderede og udgik.
1: Montoya
2: Räikkönen
3: Barrichello
4: Alonso
5: R. Schumacher
6: Sato
7: M. Schumacher
8: Massa
2005 – Alonso som verdensmester
I et – sammenlignet med de foregående år – relativt stille og roligt løb, startede Fernando Alonso (Renault) fra pole, men med en væsentlig lettere bil end de to McLaren-kørere Juan Pablo Montoya og Kimi Räikkönen. Selv da kunne han ikke holde Montoya bag sig, og efter første pitstoprunde var den en McLaren 1-2 resten af vejen.

Dermed var det et spørgsmål, om det skulle være Montoya, som havde den fra starten letteste bil af de to, eller Räikkönen, der skulle vinde. Det lykkedes lige nøjagtig Montoya at holde sig i front, og dermed kunne han tage sin sidste sejr i Formel 1, mens det blev til den første 1-2 for McLaren i mere end fem år.

Dagen tilhørte dog Alonso, der med sin tredjeplads blev den hidtil yngste verdensmester i Formel 1.
1: Montoya
2: Räikkönen
3. Alonso
4: M. Schumacher
5: Fisichella
6: Barrichello
7: Button
8: R. Schumacher

Brasiliens Grand Prix gennem de seneste år.


BANEN:
Autodromo José Carlos Pace ligger i São Paulo forstaden Interlagos, og det er da også ved det navn, den er bedst kendt i Danmark. Banen ligger 15 kilometer syd for São Paulo, men selvom den oprindelig blev bygget i et landområde, så er byen for længe siden vokset sig så stor, at banen er helt omgivet af bebyggelse.

Interlagos' navn stammer fra en bemærkning fra Alfred Agache (se historiesektionen) om, at området mindede om det sted, hvor den schweiziske by Interlaken ligger. Derfor blev byens navn bestemt til at være Interlagos, hvilket på portugisisk betyder 'mellem søerne' med hentydning til de to reservoirer, der ligger i området.

São Paulo er med 10 til 19 millioner indbyggere (afhængig af om forstæderne inkluderes) en af verdens største byer, og byen ligger stort set på den sydlige vendekreds.

Selvom området ligger bare 70 kilometer fra Atlanterhavet ligger det i cirka 800 meters højde, hvilket har en stor indflydelse på opsætningen af bilerne, idet man kan forvente, de mister cirka 10% downforce of 8% motorkraft i forhold til forholdene ved havoverfladen.

Interlagos-banen er i lighed med foreksempel Indianapolis en bane med en højfarts yderring og en snirklet indersektion. Til gengæld i modsætning til Indianapolis, så bydes der på et kuperet terræn, hvilket er med til at øge udfordringen både for kørerne og bilerne.

Det er ikke unormalt, at det regner under Brasiliens Grand Prix, hvilket også er en af banens karakteristikker. Netop det kuperede terræn er til gengæld også med til, at banen hurtigt tørrer igen, så hvis der kommer regn på søndag, kan det blive en underholdene affære med forhold, der skifter hele tiden.

Banen
Banenavn Autodromo José Carlos Pace
By Interlagos/São Paulo
Tidszone 5 timer efter Danmark
Første Grand Prix 11. februar 1973
Antal Grand Prixer 23
Hjemmeside www.gpbrasil.com.br
Satelitbillede Google Maps
Rekorder
Banerekord - pole 1:10.646 (Rubens Barrichello, 2004)
219,579 km/h
Banerekord - løb 1:11.473 (Juan Pablo Montoya, 2004)
217,038 km/h
Hurtigste løb 1t28:01.451 (Juan Pablo Montoya, 2004)
208,517 km/h
   
Flest sejre 4 (Michael Schumacher)
7 (McLaren)
Flest poles 3 (Ayrton Senna, Mika Häkkinen)
8 (McLaren)
Flest hurtigste omgange 4 (Michael Schumacher)
7 (Williams)
Årets Løb
Omgangslængde 4,309 km
Omgange i løbet 71
Løbsdistance 305,909 km
Banen
Sving 15 (5 højre og 10 venstre)
Højeste hastighed 318 km/t

Løbs- og banedata


Interlagos er bygget på meget blød jord, hvilket betyder at banen har en tendens til at blive bumbet, også selvom man af og til forsøger at omasfaltere banen. Som Eddie Irvine udtalte i forbindelse med, at man gjort det i 2000: "Jeg hører, at det har omasfalteret banen meget siden sidste år, men jeg holder vejret, fordi sidste gang de gjorde det, bevirkede det, at det blev værre!"

Som på Imola og i Istanbul kører man i Brasilien mod uret og dermed modsat af det normale i Formel 1. Det betyder, at specielt nakkemusklerne bliver belastet i den modsatte side af, hvad kørerne er vant til, så det kan give ømme muskler mod slutningen af løbet.

Banen har også en af de allerlængste pitlanes i Formel 1. Den starter lige inden det sidste knæk ind på langsiden, hvilket gør, at det ikke er helt let at komme ind i pitten, idet centrifugalkraften vil forsøge at tvinge bilen mod højre væk af indkørslen. E

fter besøget i pitten kommer kørerne først ud på banen helt omme på baglangsiden 'Reta Oposta' efter at 'Senna S' og 'Curva del Sol' svingene.

De to bedste overhalingsmuligheder er dels for enden af start-/mållangsiden ved indgangen til 'Senna S' og dels ved 'Descida do Lago', der ligger forenden af baglangsiden 'Reta Oposta'.


Banekort for Interlagos

EN OMGANG MED PEDRO De La ROSA:
Kørende for fuld kraft på start-/mållangsiden, der går op ad bakke på Interlagos, når man omkring 316 km/t i sjette gear, før man bremser hårdt på samme tid som banens gradient hælder mod indgangen til 'Descida do Sol'. Din fart når ned til 103 km/t i første gear på det tidspunkt, du tager det skarpe venstresving, som er det bedste sted at overhale.

En flydende højre-venstre sekvens følger umiddelbart efter, og man trykker let på speederen for at øge farten lidt gennem højredelen af 'Senna S', hvilket man tager med 143 km/t i tredje gear, Venstrekurven 'Curva do Sol', som følger, er langt og normalt ret ujævnt, men det tages med speederen i bund med 201 km/t. Det er vigtigt at øge din fart her, da det fører ind på den lange 'Reta Oposta' langside, hvor pitudkørslen er.

Man sørger for at holde speederen helt i bund, og man når 310 km/t i syvende gear, før man bremser hårdt til dobbeltsvinget 'Descida do Lago', som tages med 145 km/t i andet gear. Indgangen til det første skarpe venstresving udgør en anden god overhalingsmulighed.

Kommende ud af det andet apex, som er meget ujævnt og igen skal tages med speederen i bund for at sikre, at du har nok fart på ved udgangen, blæser man op ad den korte langside, som leder hen til 'Ferra dura'.

Du bremser fra 288 km/t i femte gear til 192 km/t i tredje for at komme igennem det svære og glatte højresving, der helder den forkerte vej til sidst. Endnu et kort dosering motorkraft fører op til det langsome, snævre højresving, hvilket tages i første gear, and umiddelbart derefter følger andet gears svinget 'Pinheirinho', der tages med 98 km/t.

Man kommer ud af svinget i tredje gear, og du bygger farten op til omkring 160 km/t før man bremser hårdt til 'Bico de Pato' hårnålen, der er det langsomste sted på banen og tages i første gear med 81 km/t.

Derefter følger det ujævne 'Mergulho' venstresving, hvilket kan tages med speederen i bund med 235 km/t under kvalifikationen i tredje gear, før man bremser hårdt ned til det vigtige venstresving 'Juncão', der tages i første gear med 114 km/t.

Dette fører dig op ad bakke gennem den lange venstrekurve 'Subida do Boxes', hvilket tager dig tilbage ind på den lange start-/mållangside.

BILLEDER FRA TIDLIGERE LØB


Formula Unas girls


BMW WilliamsF1 Team garagen i Sao Paulo Brasilien 2005


Takuma Sato, B.A.R Honda 007, 2005 Brasiliens GP


Juan Pablo Montoya vinder Brasiliens Grand Prix 2002 , Sao Paulo.


Juan Pablo Montoya WilliamsF1 BMW FW24, Fredag den 29 marts, 2002 Brasiliens Grand Prix, Sao Paulo.


Juan Pablo Montoya WilliamsF1 BMW FW26, Brasiliens Grand Prix 2004


Michael Schumacher, Brasilien 2004


Ralf Schumacher, Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Ross Brawn på podiet efter Brasiliens Grand Prix 2002, Sao Paulo , Brasilien


Brasiliens Grand Prix 2004


Mark Webber WilliamsF1 BMW FW27, Brasilien 2005


Ralf Schumacher, Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Ross Brawn på podiet efter Brasiliens Grand Prix 2002, Sao Paulo , Brasilien


Michael Schumacher, Ross Brawn og David Coulthard på podiet, Brasilien 2002


David Coulthard, Brasiliens Grand Prix, Interlagos, Brasilien, 23 September 2005


Ferrari pitten, Brasilien 2004


Michael Schumacher, Brasilien 2002





Michael Schumacher, David Coulthard og Nick Heidfeld på podiet i Brasilien 2001


Christian Klien, Brasiliens Grand Prix, Interlagos, Brasilien, 23 September 2005


Rubens Barrichello, Brasilien 2003


Starten, Brasilien 2001


Starten, Brasilien 2002


Starten, Brasilien 2002


Rubens Barrichello efter Safety Car i Brasilien 2003


Renault fejrer titlen efter Grand Prixet på Interlagos 2005


Jarno Trulli under kvalen på Interlagos Brasilien 2005


Kimi Räikkönen, Montoya og Fernando Alonso på podiet efter Brasiliens Grand Prix 2005