Løbsresumé, Frankrigs Grand Prix: Hamilton vinder

Efter 10 års fravær var det franske flag tilbage på kalenderen med søndagens Grand Prix på Paul Ricard. Læs med her og se, hvordan det forløb for Kevin og alle de andre.

Verdensmester Hamilton . Copyright Mercedes

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 24/6 2018 klokken 17:06

Hamilton kom fra pole position fornuftigt afsted, mens Vettel i første sving fik kontakt med Bottas. Magnussen fik kæmpet sig op på femtepladsen, mens Ocon kom helt galt afsted sammen med Gasly, og begge måtte udgå.

Episoderne fremkaldte naturligvis en safetycar, mens Vettel og Bottas humpede tilbage i pitten. Også Gasly måtte takke af allerede inden, at løbet kom igang. Vettel og Bottas' sammenstød fremkaldte en totalskadet frontvinge hos Vettel, mens Bottas punkterede på sit venstre baghjul, men begge forblev indtil videre med i løbet.

Alt dette kaos betød stor trafik i pitten, mens Verstappen i al ubemærkethed fik sneget sig op på andenpladsen, mens Sainz indtog tredjepladsen. Samtidig blev det meddelt, at de forskellige episoider ville blive efterforsket af løbets stewards.

Da løbet blev givet frit ved slutningen af omgang fem, kom Hamilton endnu engang fint afsted og fik slået et lille hul. Magnussen kom hurtigt under pres fra Leclerc, som samtidig skulle forsøge at holde Raikkonen bag sig. I bageste del af feltet begyndte Vettel og Bottas langsomt at kæmpe sig nogle pladser frem.

Raikkonen fik senere kørt sig forbi både Leclerc og Magnussen, men havde nu et længere stykke op til Ricciardo og Sainz, hvor Ricciardo lidt efter fik kørt sig forbi spanieren. Det blev efterfølgende annonceret, at Vettel modtog fem sekunders straf for sin kollision med Bottas.

Vettel så dog ud til at have masser af fart i bilen efter sammenstødet, og cirka 10 omgange efter var tyskeren oppe som nummer otte, mens Bottas befandt sig fire pladser længere bagude.
Imens var Hamilton helt suveræn ude foran i front med flere hurtigste omgange, mens Vettel fortsatte med at spise placeringer, men da han nåede til femtepladsen var der efterhånden langt op til de resterende fire.

Lidt over halvvejs i løbet begyndte de første kørere at besøge deres mekanikere i pitten, heriblandt Magnussen. Hamilton havde over tid skabt sig en meget behagelig føring, og Perez var samtidig så glad for sine mekanikere, at han valgte at blive skubbet i garagen og holde tidlig fyraften med dem.

Som bekendt gik det ikke som planlagt for Grosjean i gårsdagens kvalifikation, og det skulle det vise sig, at det heller ikke skulle gå således denne søndag, da franskmanden på omgang 31 indkasserede en fem sekunders straf for en kollision, som han var skyld i i begyndelsen af løbet.

Ricciardo stod for dagens bedste overhaling, da han i sving 11 tog den helt snævre vej inden om Vettel, så der blev gjort kort proces i duellen mellem den tidligere og nuværende Red Bull kører.

Kevin lå i modsætning til Grosjean til at sikre sig point denne eftermiddag, og på omgang 39 fik han kørt sig relativt nemt forbi Vandoorne og kunne sætte jagten ind på Sainz.

Vettel gik ind på omgang 41 og fik påmonteret supersoft, mens Bottas omgangen før havde et ærgerligt pitstop, hvor mandskabet fik sænket bilen inden, at venstre baghjul var ordentligt fæstnet, således at han tabte ekstra tid ved at måtte løftes i vejret igen.

Hamilton så sig ikke tilbage denne søndag, mens Bottas måtte være godt indebrændt over den røde baron fra Heppenheim, der også satte kostelige point til i mesterskabskampen, hvor Hamilton således kom tilbage på toppen.

Lidt længere nede i feltet brugte Raikkonen og Ricciardo et par omgange på en kamp om den sidste podieplads, som Raikkonen trak sig sejrrigt fra.
Verstappen fik også lidt oprejsning med en andenplads, mens Kevin i sidste ende sikrede sig en syvendeplads, da Sainz uheldigvis fik motorproblemer. Stroll måtte også vinke farvel til sidst i løbet, således at antallet af udgåede kørere nu var oppe på fire. Det betød, at der kom en virtuel sikkerhedsperiode, på hvilken måde løbet også sluttede.

En godkendt Grand Prix 'debut' for Paul Ricard banen, hvor feltet nu sætter kursen mod Østrig, hvor vores fjernsyn i næste weekend igen vil blive fyldt med de 20 racere.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
S
1T30:11.385 1 25
2. 4. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
SS
S
1T30:18.475 1 18
3. 6. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
US
S
1T30:37.273 1 15
4. 5. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
SS
S
1T30:46.121 1 12
5. 3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
US
S
US
1T31:13.320 2 10
6. 9. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
US
S
1T31:30.749 1 8
7. 2. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
S
SS
1T31:32.017 2 6
11. 10. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
US
S
52 omg. 1 0
12. 17. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
S
US
52 omg. 1 0
15. 18. Sergey Sirotkin Williams Racing
US
S
US
52 omg. 2 0
16. 16. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
SS
S
US
50 omg. 2 0
17. 19. Lance Stroll Williams Racing
US
S
48 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel kan vinde på alternativ strategi Frankrigs GP: Dagen derpå »