Vettel kan vinde på alternativ strategi

Sebastian Vettels Ferrari starter i 2. række når starten går i eftermiddag, men tyskeren starter på ultrasoft-dækket, mens Mercedes skal forsøge at få sejren hjem på supersoft

Frankrigs Grand Prix 2018. Lewis Hamilton på pole position foran Valtteri Bottas og Sebastian Vettel. Copyright Mercedes AMG

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 06/24 2018 klokken 13:06

Under fredagens frie træninger kørte alle kørere et langt stint på fuld tank, og hér var Mercedes og Ferrari meget jævnbyrdige. Det tyder på at forskellen under løbet vil være mindre end de 0,4 sekunder som der var i kvalifikationen.

Sebastian Vettel indrømmede også efter kvalifikationen at hans omgang ikke var optimal: "Mit sidste forsøg var ikke spektakulært, desværre, og jeg tror ikke det var godt nok til at komme på første række i starten. Efter mit første forsøg i Q3, troede jeg at jeg kunne komme tættere på Mercedes og jeg håbede at jeg kunne forbedre. Men desværre, i mit sidste hurtige forsøg, pressede jeg lit for meget og lavede et par fejl rundt omkring. Uanset hvad, bilen er god og vi viste det. Lad os se hvad der sker i morgen, eftersom vi starter på forskellige dækstrategier. Jeg tror på at bilen vil være stærk under løbet"

Reglerne siger at top-10 kørerne skal starte løbet på den dæktype som den hurtigste omgang blev kørt på i Q2. For Mercedes betyder det at de starter på supersoft, mens Ferrari får det hurtigere og blødere ultrasoft dæk.

Det afgørende for Vettel er at han fra start kan komme forbi både Valtteri Bottas og Lewis Hamilton. Ellers vil Ferrari ikke kunne udnytte fordelen af ultrasoft dækket og kan dermed blive tvunget til at tage et tidligt pitstop for ikke at sidde fast bag begge Mercedes-kørere.


Frankrigs Grand Prix 2018 - Haas, Romain Grosjean på vej ud af pitten på Paul Richard banen
Copyright Haas F1



Forberedelserne under 3. frie træning var sparsomme på grund af kraftig regn.

Frankrigs Grand Prix 2018. Charles Leclerc under 3. frie træning i regnvejr
Copyright Sauber F1


Løbet starter kl 16:10 i eftermiddag.

Herunder ses startopstillingen. Bemærk at vi ikke har alle oplysninger om dækvalg i skrivende stund. Vi opdaterer efterhånden som vi får meldinger ind.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 Lewis Hamilton MER 1:30.029
2 Valtteri Bottas MER 1:30.147
3 Sebastian Vettel SCU 1:30.400
4 Max Verstappen ORA 1:30.705
5 Daniel Ricciardo ORA 1:30.895
6 Kimi Räikkönen SCU 1:31.057
7 Carlos Sainz Jr. REN 1:32.126
8 Charles Leclerc ALF 1:32.635
9 Kevin Magnussen TGR 1:32.930
10 Romain Grosjean TGR 0:00.000
11 Esteban Ocon FIN 1:32.075
12 Nico Hülkenberg REN 1:32.115
13 Sergio Perez FIN 1:32.454
14 Pierre Gasly SCU 1:32.460
15 Marcus Ericsson ALF 1:32.820
16 Fernando Alonso MCL 1:32.976
17 Stoffel Vandoorne MCL 1:33.162
18 Sergey Sirotkin WIL 1:33.636
19 Lance Stroll WIL 1:33.729
20 Brendon Hartley SCU 1:33.025