• Forside

Ingen BMW til Ralf Schumacher

Rygter er der mange af i Formel 1. Et af disse omhandler Ralf Schumacher, BMW og Nick Heidfeld. Rygter der har lydt på alt lige fra BMW aftale fra 2007 til en ren byttehandel mellem Nick Heidfeld og Ralf Schumacher.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/10 2006 klokken 09:10

Men der er intet i disse rygter selv om Ralf Schumacher gerne indrømmer, at han snakker med Dr. Mario Theissen, men det er ikke om hans fremtid i Formel 1.

”Jeg hører tit om disse rygter gennem pressen igen og igen fordi jeg ofte taler med Mario (Theissen), men han er kun en ven. Vi har aldrig talt om, at jeg skulle vende tilbage til BMW.”

Det skulle da også lyde utroligt, hvis Ralf Schumacher ikke var venner med nogle af de personer, der har været en del af hans tid hos Williams under BMW samarbejdet.