• Forside

Store fyringsrunder i vente

Cosworth fortalte tidligere i år, hvordan den kommende fastfrysning af motordesign ville komme til at koste arbejdspladser. Det kan blive til ret mange afskedigelser fra ikke kun Cosworth, som ikke længere er i Formel 1, men fra andre motorleverandører og specielt Formel 1 holdene.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/11 2006 klokken 16:11

Det skyldes den nye testaftale med FIA, hvor hvert team forpligter sig til kun at teste 30.000 km pr. team. Det kan komme til at koste hoveder hos mange hold, der ikke længere har grund til at drive selvstændige testteams. Ferrari har for eksempel flere gange i 2006 testet på to forskellige baner på samme tid. Den slags er der ikke kilometre til længere, hvis man ønsker at kunne teste midt på sæsonen.

For en kører som Nelson Piquet Jr. kan hans testtid blive begrænset i 2007

Vi har allerede set, hvordan flere personer er skiftet fra et hold til et andet. Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at drive forretning, hvis ens arbejdsbrød bliver taget helt eller delvist fra en. Så mekanikere fra Ferrari, Williams, McLaren og Honda, ikke at forglemme, de andre hold kan gå en sort tid i møde.

Selv om reglen fra et økonomisk synspunkt er god, så kan den ende med at give bagslag. Alle hold vil have sværere ved at give nye kørere en chance for at teste, da de 30.000 km vil gøre mere nytte hos fabrikskørerne og for de fleste hold den ene testkører, der er tilknyttet teamet.