I den seneste tid har Christian Klien haft travlt. Rigtig travlt. Hans far og manager, Johannes Klien, har slidt skosålerne tynde for at finde et sæde til den unge kører. Spyker-teamet har vist stor interesse for Klien, og der har været tale om et fast sæde ved siden af Christijan Albers.
Men nu tyder alt på, at Christian Klien måske skal overtage Anthony Davidsons testsæde i Honda teamet. Davidson skal måske køre for Super Aguri teamet næste år, sammen med Takuma Sato.
Christian Klien (AUT) Red Bull Racing RB1 foran David Coulthard (GBR) Red Bull Racing RB1, Britisk Grand Prix, Silverstone, England 2005
Honda teamet har bekræftet tirsdag, at de har vist interesse i at få den unge østriger med på holdet, og Klien selv siger: "Honda er et af de mest succesfulde firmaer i Formel 1 historien. Selvfølgelig vil jeg blive glad, hvis jeg kan arbejde for et så ambitiøst team", slutter han.
Hvis Honda beslutter at hyre Klien som testkører, er der stadig en ledig plads i Spyker teamet som fast kører ved siden af Christijan Albers. Hvem det bliver, må tiden vise.