• Forside

Marc Gene bliver hos Ferrari

Hvad er bedst. At være testkører for Ferrari uden udsigt til særlig mange testkilometre eller finde sig et andet arbejde i for eksempel en af sportsvognsserierne eller WTCC. For Marc Gene var valget ikke svært.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/11 2006 klokken 09:11

I fredags annoncerede Ferrari, at de havde forlænget med Marc Gene, som fortsætter endnu et år som en af Ferraris testkørere. Men han skal ikke regne med at blive overbebyrdet. De nye testregler med en begrænsning på 30.000 km sætter en naturlig stopper for dette.

En talsmand fra Ferrari udtalte fredag.

”Han (Marc Gene) vil være til rådighed, hvis der er behov for at han skal teste. Han bliver hos os næste år, men med reduktion i testkilometre er det ikke særlig sandsynligt, at han kommer til at køre mange kilometre.”

Marc Gene kan forvente, at han bliver en af de højest betalte ’bistandsklienter’ indenfor motorsporten i forhold til hans arbejdsbyrde.