• Forside

Alonso siger ja i vinterpausen

Christian Albers sagde ja i lørdags. Fernando Alonso forventes at sige ja i vinterpausen. Rygterne om den spanske verdensmester siger, at man leder efter den perfekte bryllupslokation i Spanien.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/11 2006 klokken 09:11

Fernando Alonso mødte hans forlovede Raquel del Rosario under et radioshow i starten af 2006. De blev forlovet tidligere på året, og nu er det snart bryllupstid for den dobbelte verdensmester.

Måske Santiago Bernabeu, Real Madrids hjemmebane kunne være egnet for den Real Madrid glade kører. Christian Albers blev gift med Liselore Kooijman på ’Westergasfabriek’ i Amsterdam.

Fernando Alonsos far er dog ikke begejstret over udsigterne til et ægteskab efter ikke engang et år. Ifølge det spanske magasin ’Cuore’ så fraråder Jose Luis Alonso Fernando at gifte sig allerede og opfordrer ham til at vente et år, da forholdet stadig må betegnes som værende nyt.


Fernando Alonso med kæresten Raquel del Rosario

Christijan Albers’ udkårne Liselore Kooijman er datter af Roel Kooijman. En af ejerne af Spyker bilfabrikken. Raquel del Rosario er forsanger i bandet ’El Sueno de Morfeo’.

Vi kan samtidig nævne, at den tidligere verdensmester Jacques Villenueve, der blev gift efter Monacos Grand Prix med Johanna blev far til en velskabt dreng, som skal døbes Jules.