Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/9 2019 klokken 15:09
Et nyt Formel 1-hold, der kalder sig Panthera Team Asia F1, har købt produktions-lokaler i nærheden af Silverstone, hvor der også er flere af de andre Formel 1 hold, som har hovedsæde.
De har allerede nu meldt ud, at de har en ambition om at komme til start i 2021 med en business plan, der minder meget om HAAS'.
Ifølge de seneste rygter vil de arbejde tæt sammen med Renault, lidt i stil med HAAS' samarbejdet med Ferrari.
Men selvom de fleste er enige om, at vi gerne ser flere Formel 1-hold på gridden, er FIA's tekniske chef Ross Brawn ikke lige så imponeret.
"I 2021 kommer der mange nye regler, der skal køres ind med de nuværende hold," kom det fra Brawn.
"Vi ønsker ikke at der også vil være nye hold med i denne process, da det vil gøre det hele meget tungere."
"Der er flere potentielle hold, der har meddelt, at de er klar til 2021, men de får alle den samme besked."
"Når vi kommer til 2022 sæsonen, vil vi gerne åbne op for flere hold," sluttede han.
Benjamin Durand, der er en af de officielle grundlæggere af Panthera-holdet, som har tilknytning til den russiske kører Sergey Sirotkin, der tidligere kørte for Williams men som nu er test- og reservekører for Renault, holder fortsat fast i, at de har som mål at blive klar til Formel 1 i 2021.