Australien har i de seneste måneder oplevet nogle af de værste skovbrande i landets historie. Flere mennesker og 1 mia dyr er døde, og skovområder på størrelse med mindre lande er væk.
Derfor går Formel 1-fællesskabet nu sammen for at indsamle penge, der kan hjælpe Australien i kampen mod brandene.
Alle holdene, kørerne, FIA, og udvalgte partnere, har allesammen valgt at bortauktionere oplevelser, man normalt ikke kan købe, eller udstyr som kørerne har benyttet under løbene.
De fire hjælpeorganisationer som Formel 1-fællesskabet har valgt at støtte, er:
- Røde Kors Australien
- Country Fire Authority Victoria (brandmyndigheden i delstaten Victoria)
- Foundation for Rural and Regional Renewal (institutionen for landdistrikter og regional fornyelse)
- WWF Australian Wildlife and Nature Recovery Fund (WWF’s fond for Australiens dyreliv og genopretning af naturen).
Der vil blandt andet blive bortauktioneret:
- Kørerhandsker og sko benyttet af Daniel Ricciardo
- Hjelmen benyttet til Australiens GP 2020 af Kevin Magnussen
- 2019-kørerdragter fra Max Verstappen, Alexander Albon, Romain Grosjean, og Daniil Kvyat.
Derudover vil der blandt andet blive bortauktioneret oplevelser, så som:
- Meet and greet i paddocken under Australiens Grand Prix, med kørerne fra enten; Mercedes, Red Bull, McLaren, Racing Point, eller Williams.
- Meet and greet i paddocken under Australiens Grand Prix, med enten; Ferrari-teamchef Mattia Binotto, Teamchef fra Mercedes Toto Wolff, eller vice-teamchef fra Williams Claire Williams.
Renault og McLaren har også valgt at bortauktionere helt specielle oplevelser, nemlig at komme ind i de hellige haller, og besøge en af de to fabrikker.
Af FIA kan man købe én omgang med fuld gas på racerbanen i Melbourne i den hurtige Mercedes-Safety Car, ét besøg i race control-rummet under selve løbet, og én middag med F1’s motorsportschef, Ross Brawn.
Herudover vil der også blive bortauktioneret en masse andre ting.
Auktionen starter 22 januar, og bortauktionering af oplevelser slutter 09 februar, mens produkter og merchandise løber frem til 16 februar.
Auktionen kan findes
på hjemmesiden her.