Kinas Formel 1 GP i fare for at blive aflyst

Udbrudet af coronavirus i Kina, har medført at Republikken Kinas Motorsport Federation, har valgt at aflyse et internationalt rally løb, der skulle være afviklet 12 - 14. februar. Formel 1 løbet kan også blive påvirket.

Kinas GP 2015 . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/1 2020 klokken 08:01

Lige nu, følger FIA situationen i Kina, hvor coronavirusen har betydet at hele byen Wuhan er sat i karantæne.

WHO følger ligeledes situationen tæt.

Ifølge FIA, er der på nuværende tidspunkt ingen planer om at aflyse løbet, der er sat til at blive afviklet d. 19 april, men samtidig udelukker man ikke, at det kan blive konsekvensen, hvis ikke det lykkes at nedkæmpe den dødelige virus i tide.

Kinas Motorsports Federation udsendte i går, en meddelelse om at al motorsport var aflyst, til april måned. Denne meddelelse blev senere præciseret med en understregning om, at Formel 1 løbet vil blive afviklet.

Wuhan ligger under 800 km fra Formel 1 banen, hvilket kan klares i fly på under to timer.

Så til trods for, at det fortsat er planen, at løbet skal afvikles, er der meget stor usikkerhed om det bliver til noget.

Coronavirussen har til nu, kostet 17 mennesker livet. Heldigvis er der samtidig meldinger om, at endnu flere er blevet helbredt og at man er langt med en modgift og på sigt en vaccine.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« ‘Drive to Survive' sæson 2 Ferrari frustreret – er den nye bil elendig? »