Ferrari har mistet hk

Ferrari havde den stærkeste motor i 2019, men nu indrømmer teamet, at der er sket forandringer til 2020-sæsonen.

Ferrari SF1000 . Copyright Ferrari Media

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 2/3 2020 klokken 11:03

Det italienske team imponerede alle med motorens høje ydeevne i 2019-sæsonen. Den høje tophastighed gjorde, at Ferrari-raceren var svær for de andre teams at overhale.

I 2020-vintertestene kunne der anes en forandring i motorens performance. Ferrari indrømmer nu også, at der er sket forandringer henover vinteren.

Hvor Ferraris SF1000-racer er blevet hurtigere i svingene, så er tophastigheden blevet mindre. Det er der en god forklaring på.

Den første årsag er, at bilen har for meget ‘drag’ (vindmodstand).

Den anden årsag er, at Ferrari i 2020-sæsonens første motor har valgt at fokusere på motorenhedens holdbarhed, frem for antallet af hk. Derfor har 2020-motoren også mindre hk end 2019-versionen.

Grunden til at Ferrari har prioriteret holdbarhed kan skyldes, at det potentielt koster flere point at udgå fra løb pga. svigtende motorer. Derfor har man valgt at ofre noget af ydeevnen når bilen skal køre ligeud.

Disse forandring kan også skyldes, at Ferrari potentielt har været i problemer med FIA, hvilket BMF1 har forklaret nærmere om her.

Sebastian Vettel i Ferrari SF1000 på Circuit de Barcelona.Sebastian Vettel i Ferrari SF1000 på Circuit de Barcelona.
Copyright Ferrari Media

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dagens kører: Lewis Hamilton Vintertesten i tal - få det fulde overblik »