• Forside

Kimi vil ikke høre efter

Her på falderebet for Kimi Räikkönens farvel til McLaren, udtaler Ron Dennis nu, at Kimis største svaghed, er ham selv. ”Han vil ikke tage mod gode råd!”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/12 2006 klokken 16:12

Ikke mange er i tvivl om, at Kimi Räikkönen er hurtig og derfor er der også mange, der ser frem til at se ham i en forhåbentlig mere stabil racer, når Formel 1 feltet bliver skudt af sted til 2007 sæsonen i Australien.

Ron Dennis er nu ikke så sikker på, at skiftet vil ændre så meget.
”Kimi er en utrolig talentfuld kører, men han hører ikke efter når man rådgiver ham,” tilføjede englænderen.

Den finske pilots udskejelser over den forgangene sæson, har heller ikke ligefrem hjulpet til at styrke forholdet mellem McLaren chefen og Räikkönen, hvilket Dennis også bekræfter.

”Det havde nu været rart for alle, hvis han havde lyttet til dem der prøvede at hjælpe ham,” kom det fra Dennis. ”Men jeg tror ikke han vil lytte til nogle i denne verden,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.