• Forside

Hamilton svarer igen

McLaren´s unge supertalent Lewis Hamilton, fejer alle bekymringerne af bordet, når det kommer til hans indtræden i Formel 1. "Jeg har gjort hvad det krævede for at komme her til", udtaler han.

Af: (@bmf1.dk) d. 7/12 2006 klokken 10:12

Den unge brite har kategorisk afvist alle spekulationer, der indikerede at han var kommet til motorsportens ypperste klasse for tidligt. Især David Coulthard fra Red Bull Racing har været kritisk og ment at Hamilton ville være under et umenneskeligt pres i et stort team som Mercedes-McLaren.
Skotten blev citeret i News of the World for denne kommentar: "...den første person du bliver sammenlignet med er din teamkollega, og hvis Lewis kæmper side om side med Fernando, kan det ødelægge hans selvtillid".

"Jeg sætter stor pris på Davids mening. Han er utrolig erfaren og jeg har altid set op til ham", siger den kun 21-årige Lewis Hamilton ifølge Reuters, og fortsætter: "Måske har han ret på nogle punkter, men når alt kommer til stykket, har jeg gjort alt det krævede for at komme til Formel 1. Vi har masser af tid til at teste i preseason, så vi må vente og se".

Lewis Hamilton tester en McLaren Mercedes F1 i Barcelona, November 2006

Alt tyder også på at Hamilton har fundet sig godt til rette i McLaren teamet. Under testen i Spanien, kørte han 287 kilometer og trods små motorproblemer, satte han 6. hurtigste tid. Idag torsdag imponerede han dog, da han barberede et sekund af den tidligere bedste omgangstid, sat af Felipe Massa i Ferrari. Adspurgt til testen, sagde han: "Det var en speciel dag. Jeg har gennemført ialt 4 testdage for McLaren, men før var der en kæmpe vægt på mine skuldre", udtalte Hamilton, og fortsætter: "At vide jeg er fast kører for 2007, har betydet at jeg har kunnet få et meget tæt forhold til teamet og min ingeniør og være på forkant med bilen og de andre testtider".