F1-fans kan afgøre løbenes fremtid

Formel 1-sæsonen 2020 starter senere end forventet. Spørgsmålet er så nu, om Formel 1-fans overhovedet vil deltage i de kommende løb?

Spaniens Grand Prix 2018 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/4 2020 klokken 11:04

Formel 1-sæsonen 2020 starter senere end forventet. Som det er lige nu, er de første ni løb af sæsonen enten udskudt eller aflyst.

Årsagen skal findes i den nuværende Corona-pandemi, som hærger det meste af verdenen lige nu. For at holde smittespredningen nede har regeringer udstedt forbud mod at samles i større forsamlinger, eller direkte har indført udgangsforbud.

Formel 1 og løbspromotererne har selvfølgelig fulgt trop med resten af sportsverdenen, og har fulgt disse anvisninger for at undgå smittespredningen.

Enkelte lande begynder at opsætte udsiger for forsigtigt at åbne op for landene igen - hvilket så potentielt åbner op for sportsbegivenheder, som Formel 1, igen.

Dette skaber selvfølgelig stor begejstring for alle de motorsportshungrende fans. Spørgsmålet der dukker op nu er så; vil løbsarrangørerne overhovedet afholde løbsweekenderne? Og er fansene overhovedet interesserede i at deltage i events som dette?

USAs Grand Prix 2017. Haas hill på COTA. Kevin Magnussen, Romain Grosejan og Gene Haas møder de mange fansUSAs Grand Prix 2017. Haas hill på COTA. Kevin Magnussen, Romain Grosejan og Gene Haas møder de mange fans
Copyright Haas F1


Sikkerhedsafstanden på to meter mellem mennesker er fastsat for at mindske risikoen for smitte. Denne regel ville ikke være mulig at opretholde under løbsweekenden.

De over 100.000 fans ville stå som sild i en tønde på langsiden, og sidder tætpakkede på tribunerne. Derfor ville blot én enkelt Corona-smittet gøre stor skade, hvis vedkommende deltog i sådan et event.

Og det er netop denne tanke om massesmitte, som kan afholde mange F1-fans fra at deltage i eventet, og se løbet hjemme fra sofaen.

Formålet for arrangøren er at skabe en sjov og spændende weekend for alle, men vigtigst af alt, at skabe et økonomisk overskud.

Arrangøren skal betale et fast beløb, for at få hele F1-karavanen på besøg. Den primære indtægtskilde for arrangøren er fra salg af billetter. Så hvis løbsarrangøren står med øde tribuner, og en regning på flere hundrede millioner kroner, så er der et regnestykke der ikke går op. Det kan potentielt være afslutningen på afholdelse af Formel 1-løb på den pågældende lokation i fremtiden.

Derfor bliver de kommende måneders beslutninger afgørende for F1-sæsonen 2020 og dens fremtid.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams: Latifi har givet os et lån Sir Stirling Moss er afgået ved døden »