Spaniens (virtuelle) GP: F1 mod fodboldstjerner

I mangel af fysiske Formel 1-løb afholder F1 en serie virtuelle grandprixer. I denne weekend bliver det Spaniens Grand Prix, hvor F1-stjerner dyster mod et hold fodboldstjerner.

Spaniens Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 7/5 2020 klokken 12:05

I den kommende weekend er der endnu et virtuelt Formel 1-løb på kalenderen, og denne gang er det Spaniens Grand Prix. Denne gang dyster F1-kørere Alex Albon, Antonio Giovinazzi, George Russell, Nicholas Latifi, Lando Norris og Charles Leclerc mod fodboldstjernerne Sergio Aguero, Thibaut Courtois og Arthur Melo.

Kører/bilsammensætningen ser ud som følger:

Sergio Agüero, firedobbelt Premier League-vinder med Manchester City, kører for Aston Martin Red Bull Racing sammen med Alex Albon, der vandt sin første Virtual Grand Prix sidste weekend på Interlagos. Den argentinske forward skal afprøve sine færdigheder mod Real Madrid-målmanden Thibaut Courtois, der vender tilbage til sit andet virtuelle grandprix, denne gang for Alfa Romeo.

FC Barcelonas Arthur Melo skal danne team med Haas-testkøreren Pietro Fittipaldi og skal dermed repræsentere det amerikanske team. Golfspilleren Ian Poulter, vil køre sit tredje virtuelle GP for Renault sammen med F3-føreren Max Fewtrell.

Starten af Spaniens Grand Prix.Starten af Spaniens Grand Prix 2018.
Copyright Ferrari Media


Løbet afholdes som nævnt i denne weekend og køres dermed i samme weekend, som Spaniens Grand Prix oprindeligt var planlagt til på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Som hidtil vil deltagerne køre løbet eksternt fra hver sin lokation med en vært sendt direkte fra
Gfinity Esports Arena søndag d. 10. maj fra kl. 19.00 (dansk tid).

Sidste weekends virtuelle Hollands Grand Prix nåede 2,5 millioner visninger på tværs af F1s digitale platforme, hvilket betyder, at løbene har nået i alt 15,4 millioner visninger på F1s egne kanaler. Når antallet kombineres med estimater fra TV-stationerne, kommer seertallet op på 18,9 millioner til de hidtidigt afholdte fire løb.

Løbet kan ses på F1s officielle Youtube-kanal og forventes at tage ca. halvanden time inkl. kvalifikation og 33 omganges løb.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brawn: Det nye regulativ udskydes ikke yderligere F1-bane bliver til Corona-hospital »