Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/5 2020 klokken 10:05
Der arbejdes hårdt på, at få Formel 1 igang igen.
Til at begynde med, er det den europæiske del af Formel 1 sæsonen, der arbejdes på at få på plads.
Red Bull Ring i Østrig, vil, som det ser ud nu, blive vært for åbningsløbet d. 5. juli. Ugen efter, vil der blive afviklet et løb nummer to, ligeledes i Østrig.
Formel 1 feltet, der vil være i isolation under hele perioden, vil herefter blive fløjet til England, hvor årets 3. og 4. løb vil blive afviklet på Silverstone.
Første løb på Silverstone bliver på den oprindelige dato, d. 19. juli, mens det næste allerede vil blive kørt den efterfølgende onsdag, d. 22. juli.
Det er fortsat meget usikkert, om der vil blive kørt Formel 1 i Ungarn, men Belgiens Formel 1 Grand Prix på Spa og Italiens Grand Prix på Monza, skulle være klar.
Da alle holdene allerede har holdt sommerferie, er der plads til løb i den normale sommerpause.
Her tegner det til, at der vil blive kørt løb i Tyskland på Hockenheim Ring, samt at Spanien også er igang med at gøre sig klar.
Udenfor Europa, er der ikke meget der tyder på at der vil blive kørt i USA og Mexico, men at Singapore, Brasilien og Abu Dhabi bliver til noget.