Silverstone tilbage på banen

Efter at der for få dage siden, blev slået tvivl omkring hvorvidt det ville være muligt at gennemføre et Formel 1 løb på Silverstone i år, er der nu håb forude. Boris Johnson er gået ind i kampen.

Englands Grand Prix 2018 . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/5 2020 klokken 12:05

Storbritanniens premierminister Boris Johnson, vil hjælpe Formel 1 til at kunne gennemføre to Formel 1-løb på den legendariske engelske bane, Silverstone.

Der har været sået tvivl om, hvorvidt det kunne gennemføres, da man indtil nu, fra engelsk side, har forlangt, at alle der rejser ind i landet, uden undtagelse, skal i 14 dages karantæne.

Men efter en del lobby-arbejde, er det nu lykkedes for Formel 1, at overbevise Johnson om, at den karantæne alle hold bliver sat i sammen, under de to østrigske løb, også vil fungere som karantæneperiode når de kommer til England, så holdene ikke skal i yderligere karantæne, efter løbene i Østrig.

Således tyder det på, at vi vil få løb at se fra Silverstone, den 26. juli og 2. august.

Det er Johnson selv, der har været inde og sige, at Formel 1 ikke skal underlægges karantæneperioden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nye budgetter og nye regler FIA indfører whistleblowerordning »