Williams forbereder sig på sæsonstart

Det hårdt pressede RoKIT Williams hold, har påbegyndt deres arbejde og dermed også forberedelserne til den sæsonstart vi alle venter på, snart vil blive annonceret.

Robert Kubica . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/5 2020 klokken 15:05

Corona-krisen har været ekstremt bekostelig for alle Formel 1 holdene. Et af de hold, der var mange der frygtede for ikke ville kunne overleve, var det legendariske Williams hold, der længe har døjet med en presset økonomi.

Men det ser ud til at lysne for enden af tunnelen, hvilket betyder at Williams i dag, har åbnet deres fabrik og således er påbegyndt deres arbejde, som forberedelse på en snarlig Formel 1 sæsonstart.

"Vi har i dag åbnet dørene til vores fabrik igen, for et begrænset antal ansatte," kom det fra Williams i et Tweet.

"Mens fabrikken i Grove ser noget anderledes ud, med strenge regler omkring afstand, er det trods alt rart at være tilbage igen," lød det yderligere i Tweetet.

Formel 1 sæsonen ser fortsat ud til at starte med to løb i Østrig, hvor det første bliver afviklet d. 5. juli.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Forlader Renault Formel 1 på fredag? Bottas i dialog med Red Bull »