• Forside

Clay Regazzoni er død

Den populære Formel 1 pilot, Clay Regazzoni, er omkommet ved en traffikulykke tæt på Parma i Italien. Den tidligere Ferrari pilot blev 67 år gammel.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 15/12 2006 klokken 19:12

Ferrari har i en pressemeddelelse bekendtgjort at deres tidligere pilot Gianclaudio ‘Clay’ Regazzoni er død i en traffikulykke.

Regazzoni var født i Lugano i Schweiz og han deltog i årene imellem 1970 0g 1980 i 132 løb. Han vandt fem løb og satte pole fem gange. Det meste af sin karriere kørte han for Ferrari (1970-1972 og 1974 – 1976) men kørte også for Williams.

I 1980 havde han et frygteligt uheld under Grand Prixet i USA hvorved han brækkede ryggen og blev lam. Resten af livet sad han i en rullestol.

Podiet ved Englands Grand Prix 1979

Luca di Montezemolo har i forbindelse med hans død udtalt:

”Med Clay er en modig og generøs person gået bort. Jeg erindrer ham ikke blot som en af mine piloter fra uforglemmelige tider, men også en virkelig passioneret tilhænger af Ferrari”

”Sammen med ham og Niki fejrede jeg midt første verdensmesterskab med Ferrari i 1975 og jeg vil aldrig glemme hans store succerer”

”For mig er det et meget trist øjeblik også fordi hans karrakter som 'Schweizer - Napolitaner' også uden for gjorde ham enestående”

Æret være hans minde.