Binotto sender verbal stikpille mod Mercedes

Mattia Binotto er træt af at høre på Mercedes‘ kommentarer om Vettel og at Ferrari skulle have behandlet tyskeren uretfærdigt. Tværtimod, mener den italienske teamchef.

Wolf, Binotto og Horner . Copyright BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 18/6 2020 klokken 10:06

„Jeg er glad for, at Mercedes altid har en mening om os", siger Ferraris teamchef Mattia Binotto i et interview med La Stampa angående Ferraris kørerpolitik.

Binotto forstår ikke, hvorfor Mercedes skulle være "overrasket" over udmeldingen om, at Sebastian Vettel ikke ville få sin kontrakt forlænget.

"Jeg er overrasket over, at de endnu ikke har fået Hamiltons underskrift på en ny kontrakt. Det ville vi have gjort“, udtaler Binotto.

Samtidigt uddyber Binotto den tidlige annoncering af Sainz som ny Ferrari-kører: Årsagen var "transparens over for Sebastian. Han bliver nødt til at tænke på sin fremtid. Derfor ville vi ikke vente med at meddele vores beslutning.”

Binotto mener, at det var "fair" over for Vettel at meddele ham det så tidligt som muligt. Derfor er der heller ikke noget ondt blod mellem Ferrari og Vettel, fordi Vettel på den måde har fået tid nok til at planlægge sin videre karriere.

Sebastian Vettel sidder i SF1000 for første gang. Et teaser-billede som Ferrari lagde ud inden launch af racerenSebastian Vettel sidder i SF1000 for første gang. Et teaser-billede som Ferrari lagde ud inden launch af raceren
Copyright Ferrari


Er Binotto så bange for, at Vettel sidder i en Mercedes næste år? Nej, mener Binotto: "Han er firedobbelt verdensmester, og han fortjener at køre for et topteam. Hvis han skifter til Mercedes, ville jeg kun glæde mig på hans vegne."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault har været på banen Leclerc sluppet løs i Maranellos gader »