Racing Point og Red Bull afviser Vettel

Tidligere på ugen afviste Daimler-chefen, Ola Källenius, Sebastian Vettels muligheder for et Mercedes sæde. Nu afviser Racing Point og Red Bull også den firedobbelte verdensmester.

Sebastian Vettel takker af . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 10/7 2020 klokken 19:07

Sebastian Vettel har ytret ønske om at fortsætte i Formel 1 efter denne sæson, men hans tidligere arbejdsgiver Red Bull Racing afviser et muligt comeback for deres tidligere stjernekører.

Hans tidligere holdchef, Christian Horner hos Red Bull udtaler, at de er glade for deres nuværende kørersammensætning med Alexander Albon og stjernefrøet, Max Verstappen.

“Naturligvis er emnet blevet rejst, men vi er dedikeret til vores nuværende kørere”, udtaler Horner til Sky F1.

“Vi synes, at vi har et godt makkerpar i form af Verstappen og Albon, og vi ser et stort potentiale i dem i fremtiden," lød det fra englænderen.

“Jeg går ud fra, at han har et par valgmuligheder foran ham. Jeg går ud fra, at Racing Point, eller et år ude af sporten er en mulighed, så kan han reevaulere hans muligheder om et års tid.”

Men den dør synes også lukket, da holdchefen hos Racing Point, Otmar Szafnauer ikke vurderer, at der plads til ham hos Racing Point.

“Det er smigrende at alle tror, at en firedobbelt verdensmester skulle komme til vores hold, men måske er det, fordi at vores bil er en smule hurtigere nu,” lød det fra rumæneren.

“Men vi har lange kontrakter med begge vores kørere, så det er logisk at sige, at vi ikke har plads," udtaler Otmar Szafnauer.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiermarks GP: 2. frie træning Steiermarks GP 3. frie træning: Aflyst »