Medie: Bottas bliver hos Mercedes

Det er ikke officielt, men flere medier melder nu, at den førende i VM-stillingen Valtteri Bottas også kommer til at køre for Mercedes i 2021. Dermed lukkes endnu en dør for Vettel, medmindre...

Valtteri Bottas under W11 shakedown . Copyright Mercedes AMG

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/7 2020 klokken 15:07

Den italienske udgave af motorsport.com melder, at Bottas allerede har en færdig kontrakt med Mercedes for næste år.

I forbindelse med de to løb i Østrig har Bottes sikret sig en forlængelse af sin kontrakt med sin sejr i det østrigske grandprix og en 2. plads ved Steiermarks grandprix.

Om kontrakten allerede er underskrevet eller bliver det, er endnu ikke helt sikkert, men den skulle være forhandlet på plads.

Dermed lukkes der endnu en dør for Sebastian Vettel - medmindre Lewis Hamilton vælger at indstille sin F1-karriere og engagere sig i andre projekter.

Bottas har kørt for Mercedes siden 2017. Dengang afløste han Nico Rosberg, der valgte at stoppe før tid i 2016, efter han havde vundet verdensmesterskabet.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Binotto overbelastet – overlever han sæsonen? Steiermarks GP Dagen Derpå »