Vettel og Aston Martin

Recing Point udtalte i weekenden, at de ikke havde plads til Sebastian Vettel på deres hold, efter denne sæson. Men noget tyder på at det ikke gælder for Aston Martin.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/7 2020 klokken 08:07

Racing Point bliver omdøbt til Aston Martin efter denne sæson, som følge af at holdejer Stroll, har købt en stor andel af den legendariske engelske bilproducent.

Det nye navn forpligter. Aston Martin er så legendarisk et navn, at man ikke har råd til at rode rundt i den forkerte ende af feltet og at man har behov for at have, mindst en kører, der har potentiale til at vinde løb.

Lance Stroll, der er søn af ejeren, er ret sikker på at have et sæde, selvom han ikke ligner en mand der har potentiale til at vinde løb.

Sergio Perez, der var med til at redde holdet fra en konkurs, har indgået en langtids kontrakt med holdet, men det siges, at der er en klausul i den kontrakt, der gør det muligt for holdet at købe ham ud, inden den 31. juli.

Det betyder, at der faktisk er plads til Sebastian Vettel på holdet, hvilket kan give dem muligheden for at få en kører på holdet, der ved hvordan man vinder løb.

Ifølge rygterne, der primært kommer fra de tyske medier, som kan virke lidt desperarte efter at sikre, at der fortsat er en tysker i Formel 1, forhandles der tæt mellem parterne.

Skulle det lykkes for de to parter at finde hinanden, vil der komme en annoncering af det på Silverstone, når vi skal se det første engelske Grand Prix.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bottas: Nem overhaling på Verstappen Antonello Coletta »